16. december 2018
Knap halvdelen af de adspurgte i en måling fra Voxmeter mener, at kødproduktion er skadeligt for miljøet. Men kun hver femte vil pålægge oksekød klimaafgifter.
Knap halvdelen af de adspurgte i en måling fra Voxmeter mener, at kødproduktion er skadeligt for miljøet. Men kun hver femte vil pålægge oksekød klimaafgifter.
Foto: Kristoffer Juel Poulsen/arkiv/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To ud af tre afviser afgift på oksekød trods klimabelastning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To ud af tre afviser afgift på oksekød trods klimabelastning

Professor er overrasket over, at knap en tredjedel ikke mener, at produktion af oksekød skader klimaet.

Danmark - 06. september 2018 kl. 18:58
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er ikke den store appetit på en afgift på oksekød for at regulere efterspørgslen. To ud af tre ønsker nemlig ikke, at kølediskens oksekød skal blive dyrere.

Det viser en måling fra Voxmeter, som er foretaget for Ritzau.

22,8 procent erklærer sig modsat enig i, at produktionen af oksekød bør pålægges afgifter.

En FN-rapport fra 2015 anslår, at fødevareproduktion står for helt op mod 25 procent af verdens samlede CO2-udledning. Og oksekødsproduktionen er blandt de største syndere.

Det har været vidt og bredt diskuteret de senere år. Knap halvdelen, 48,2 procent, af de adspurgte har den opfattelse, at oksekødsproduktion er skadeligt for klimaet.

Endnu flere svarer dog nej til, at de har ændret forbrug som følge af klimadebatten. Det svarer to ud af tre nej til.

Lige under en tredjedel har skåret ned i deres forbrug af oksekød som følge af debatten om produktionens klimaaftryk.

Mens knap halvdelen af de adspurgte svarer ja til, at produktionen af oksekød er skadeligt for klimaet, mener 30,3 procent ikke, at klimaet belastes synderligt af samme.

At et stort mindretal afviser kødproduktionens klimabelastning overrasker ikke Jens Friis Lund, professor i politisk økologi ved Københavns Universitet.

- Det tyder på, at der er manglende information om de her sammenhænge. Hvis man kigger på forskningen, så er der ikke nogen tvivl om, at produktionen af oksekød har et rigtig stort klimaaftryk, siger han.

Ifølge ham bunder det også i, at danskerne har et lidt for positivt billede af Danmarks rolle som klimaduks.

- Der er i hvert fald store økonomiske interesser i at bevare den identitet omkring landbrug og fødevareproduktion i Danmark.

- Vi har set organisationer, der har været i medierne med kontroversielle budskaber om de her sammenhænge. Budskaber, man nok som forsker ville stille sig meget tvivlende overfor, siger han.

Spørgsmålene er stillet 31. august til 5. september, og 1000 personer har svaret.