22. september 2018
Efter ganske få minutter blev den personlige risiko for stor for de røgdykkere, som Nordsjællands Brandvæsen sendte ind i den overtændte bygning.  Foto: Nordsjællands Brandvæsen
Efter ganske få minutter blev den personlige risiko for stor for de røgdykkere, som Nordsjællands Brandvæsen sendte ind i den overtændte bygning. Foto: Nordsjællands Brandvæsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Røgdykkere i aktion måtte give op - taget faldt sammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Røgdykkere i aktion måtte give op - taget faldt sammen
Opdateret 06. september 2018 kl. 16:14
Fredensborg - 06. september 2018 kl. 16:11
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Brandfolkene vidste, at der måske var en person inde i villaen, da de natten til torsdag kørte med udrykning mod Boserupvej i Humlebæk.

arrow Læs også: Politiet har identificeret dødsoffer i villabrand

Derfor var røgdykkerne parate i det første køretøj, der nåede frem omkring 10 minutter efter anmeldelsen klokken 02.34. De blev sendt ind i villaen for at lede efter mennesker, men røgdykkerne blev trukket ud efter kort tid. Dermed lykkedes det ikke at redde den person, der blev fundet i brandtomten torsdag formiddag. Det blev simpelthen for farligt for brandfolkene, oplyser indsatsleder Claus Larsen, Nordsjællands Brandvæsen.

- Villaen var overtændt, og flammerne stod op igennem taget. Brandens udvikling var meget kraftig med varme og røg, og derfor måtte vi opgive forsøget på at lade vores røgdykkere gennemsøge villaen. Men de nåede kortvarigt ind i villaen, fordi vi vidste, at der kunne være en person derinde, forklarer Claus Larsen.

Indsatslederen fortæller, at taget begyndte at styrte ned i stykker efter omkring 20 minutter.

- Det bekræfter os i, at det var den rigtige vurdering at trække røgdykkerne ud, men det er altid en svær overvejelse, når vi ved, at der kan være personer i en bygning, siger han.

At taget bestod af røde teglsten er svært at se på billeder af brandtomten. Hele taget er styrtet sammen, og det skete i brudstykker i løbet af kort tid. Efter en time havde Nordsjællands Brandvæsen kontrol over branden, og der var ikke mere risiko for, at den bredte sig til naboejendommene.

I ejendommen bor en 86-årig mand, som sandsynligvis er den døde person, som politiet fandt i brandtomten torsdag formiddag. Nordsjællands Politi vil dog ikke bekræfte mandens identitet, da det først sker efter en obduktion i næste uge. De pårørende til den 86-årige ejer har fået besked om, at der er fundet en død person i brandtomen.

arrow Død person fundet i brandtomt
06. september 2018 kl. 12:44 Opdateret: kl. 12:44
arrow Video: Villa brænder ned til grunden
06. september 2018 kl. 05:46 Opdateret: kl. 11:22

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk