16. november 2018
- Vi blev advaret af flere medlemmer her i menigheden mod at gå sammen med de to store sognes menighedsråd. Men vi gjorde det alligevel - og det kan godt ærgre mig i dag. Jeg har fortrudt, at vi ikke lyttede mere til advarslerne, for de har vist sig at holde stik, siger Boris Thomhav. Foto: Henrik Fisker
- Vi blev advaret af flere medlemmer her i menigheden mod at gå sammen med de to store sognes menighedsråd. Men vi gjorde det alligevel - og det kan godt ærgre mig i dag. Jeg har fortrudt, at vi ikke lyttede mere til advarslerne, for de har vist sig at holde stik, siger Boris Thomhav. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Menighedsrådet i Nord-stevns Pastorat slår revner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Menighedsrådet i Nord-stevns Pastorat slår revner
Stevns - 07. september 2018 kl. 06:15
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Samarbejdet i Nordstevns Pastorat slår revner efter, at repræsentanterne for Store Tårnby Sogn har søgt Tryggevælde Provsti og Roskilde Stift om atter at danne et selvstændigt menighedsråd. Beslutningen træffes af Kirkeministeriet efter indstilling fra biskop Peter Fischer-Møller.

- Samarbejdet i Nordstevns Pastorats menighedsråd eksisterer ikke. I det store hele drejer alt på møderne sig om Strøby, som er langt det største sogn, og vi føler, at det er meget svært at komme til orde. Vi bliver tromlet som det lille sogn i et magtspil mellem Strøby og Valløby, og det har vi længe været trætte af, siger Boris Thomhav, der er kirkeværge i Store Tårnby og suppleant til menighedsrådet i Nordstevns Pastorat.

Indtil for to år siden var han formand for Store Tårnby Sogns menighedsråd og var dengang med til at godkende fusionen, så menighedsrådet kom til at matche pastoratet, der består af Strøby, Valløby og Store Tårnby.

- Dengang blev vi advaret af flere medlemmer her i menigheden mod at gå sammen med de to store sognes menighedsråd. Men vi gjorde det alligevel - og det kan godt ærgre mig i dag. Jeg har fortrudt, at vi ikke lyttede mere til advarslerne, for de har vist sig at holde stik, siger Boris Thomhav.

På det seneste møde i Nordstevns Pastorats menighedsråd tog hele rådet Store Tårnby Sogns ønske til efterretning.

- Vi har enstemmigt godkendt ansøgningen over for biskoppen. Vi kan have forskellige opfattelser af, hvordan samarbejdet har fungeret, men på bundlinjen står, at hvis de ikke ønsker at være med mere, skal vi ikke holde på dem. Det har jeg det fint med, siger John E. Hansen, der er formand for Nordstevns Pastorats menighedsråd og valgt i Strøby Sogn.

Sideløbende hermed har Nordstevns Pastorat indkaldt til orienteringsmøder om valg til menighedsrådet i Strøby og Valløby sogne. Møderne finder sted tirsdag 18. september kl. 18.00 i Valløbys konfirmandstue og samme aften kl. 20.00 i Strøby Kirkelade. På møderne skal opstilles kandidater til de tre pladser fra Valløby Sogn og seks pladser fra Strøby Sogn. To uger senere - tirsdag 2. oktober - udløber fristen for at opstille valglister. Er der her flere kandidater, end der skal vælges, bliver der afstemningsvalg tirsdag 13. november.

Net-artiklen her er en forkortet version af en artikel, der bringes i DAGBLADET Køge torsdag 7. september

Du kan købe adgang til at læse hele artiklen - og resten af dagens avis - på linket her: http://sn.dk/modules/sn/flow_page_buy?utm_source=FAXE&utm_medium=SN&utm_campaign=avislink

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk