18. november 2018
Udvidelsen af Solvangskolens FFO forsvandt fra anlægsbudgettet. Foto: Lars Skov
Udvidelsen af Solvangskolens FFO forsvandt fra anlægsbudgettet. Foto: Lars Skov
Foto: Lars_Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FFO-planer sparket til hjørne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FFO-planer sparket til hjørne
Furesø - 07. september 2018 kl. 06:04
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var et af de projekter, som lå lige til højrebenet. Bolden skulle blot sparkes i mål. Men udvidelsen og renoveringen af Solvangskolens FFO er pludselig fravalgt af forvaltningen. Det var meldingen til byrådspolitikerne ved fredagens budgetseminar.

- Direkte adspurgt blev byrådet på budgetseminaret i fredag orienteret om, at dette projekt er fravalgt i anlægsprogrammet 2019-2022. Det er selvfølgelig ikke i orden, lyder det fra Susanne Mortensen (K), som irettesætter forvaltningen.

- Det er ikke til diskussion. Det er byrådet, som prioriterer midler til både drift og anlæg. Det indebærer selvfølgelig også, at byrådet skal have fuld indsigt, fastslår Susanne Mortensen og fortsætter:

- Når et udvalg behandler en sag, hvor finansieringen henvises til kommende budgetforhandlinger, så er det forvaltningens opgave at sikre, at et sådant emne opsamles, så det kan indgå i de politiske drøftelser og prioriteringen under budgetforhandlingerne. I den konkrete sag har vi oven i købet bedt borgere og medarbejdere om at bidrage, lægge ressourcer og tid i en arbejdsgruppe, som led i kvalificering af et politisk beslutningsgrundlag, forklarer Susanne Mortensen.

Hvis sagen bringer minder frem om en lignende sag, så er det nok flytningen af Børnehuset Kildehuset til lokaler ved Solvangskolen, hvilket blev besluttet trods store protester fra forældregruppen. Den sag trækker tydelige tråde til denne sag.

For det er netop, fordi Kildehuset skal ind på Solvangskolen, at der er behov for en udvidelse af Solvangskolens FFO. I en lang proces med arbejdsgrupper og høringer er man nået frem til, at FFO´en skal renoveres og udvides med lokaler i Talehuset.

At udvidelsen muligvis ikke bliver til noget i denne omgang, kommer bag på Hans Henrik Lomholt, formand for Solvangskolens bestyrelse.

- Det har været et langt forløb, som har krævet meget af alle parter, men man er nået frem til en god løsning. Det er vores klare opfattelse, at forudsætningen for at tage Kildehuset ind på Solvangskolen, er, at FFO´en renoveres og udvides, siger Hans Henrik Lomholt.

Hvis udvidelsen af FFO´en udskydes til efter den firårige budgetperiode, ændres forudsætningerne for hele projektet.

- Så kan jeg ikke se, at man kan arbejde videre med at flytte Kildehuset ind på Solvangskolen, fastslår Hans Henrik Lomholt

Susanne Mortensen oplyser, at anlægsudgiften er sat til omkring 12. mio. kr.

- Under alle omstændigheder skal Byrådet have mulighed for at drøfte dette projekt i forhold til den samlede prioritering. Det er vi nu blevet lovet, siger Susanne Mortensen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk