18. november 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Konservativt støjforslag afvist

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Konservativt støjforslag afvist
Greve - 12. september 2018 kl. 09:57
Af Janus Spøhr
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er enighed blandt Greve byråds seks partier om, at støjen fra Køge Bugtmotorvejen er generende for mange borgere i kommunen. Derfor havde Det Konservative Folkeparti forud for seneste byrådsmøde foreslået at afsætte en million kroner til en undersøgelse af omfanget og løsninger, der kan fjerne noget af støjen, som er så voldsom, at nogle borgere ikke kan sidde udenfor i deres have om sommeren.

- Støjvolden virker ikke, og den kaster støjen længere ind. Det vil være bedre med en støjmur, og der er flere forskellige modeller, som vi skal kigge på, siger Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti.

Hun mener, at Ishøj og Vallensbæk arbejder rigtig meget med støjproblematikken, men at Greve ikke har været aktive i bekæmpelsen mod støjen i hendes øjne.

De andre partier i byrådet vil gerne kigge på forslaget, men foreslår, at pengene til en eventuelt undersøgelse indgår i de kommende budgetforhandlinger.

- Det er godt, at støjproblematikken bliver taget op, men jeg har et spørgsmål om, hvad det egentlig koster. Vi skal gøre en ekstra indsats for at genoptage samarbejdet med de andre kommuner om støjen, siger Rigge Nørmark fra Liberal Alliance.

- Fra Venstres side er vi helt enig i, at støj skal tages alvorligt, og vi arbejder allerede på det. I Tune forsøger vi at overbevise erhvervsministeren om, at der er for lidt støj - det er den modsatte effekt. Vi bakker ikke op om at afsætte en million kroner til en undersøgelse, men vi foreslår, at det indgår i budgetforhandligerne, siger Morten Dahlin fra Venstre.

- Det er lang tid siden, at vi har vendt støjen i byrådssalen. Vi har det ligesom Venstre. Vores forslag er at få sagen i Teknik- og Miljøudvalget. Jeg har snakket med en del, der siger, at de, som er støjplaget, selv har valgt at bo ved motorvejen. Det er ikke ikke en legitim grund, siger Niclas Bekker Poulsen fra Socialdemokratiet.

Også Enhedslisten er klar til at kigge på, hvordan støjen fra motorvejen kan begrænses.

- Vi er villige til at afsætte pengene i vores budgetforslag. Vi har den indstilling, at borgerne skal skærmes mod støjen. Vi er dog ikke tilhænger af en større motorvej, men det har vi i kommunen ikke så stor indflydelse på. Vi vil hellere have mere offentlig transport, siger Carsten Oddershede fra Enhedslisten.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk