19. september 2018
Mød The Original Danish Polkalypso Orchestra på Teaterbygningen 14/9.
Mød The Original Danish Polkalypso Orchestra på Teaterbygningen 14/9.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Polkalypso på Teaterbygningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Polkalypso på Teaterbygningen
LørdagsAvisen - 10. september 2018 kl. 09:38
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som optakt til vinterens mange arrangementer med bl.a. bal på Teaterbygningen i Køge en gang om måneden, vil Køge Spillemandsforening, i samarbejde med Køge Musikaftenskole, præsentere en koncert med musik, der er noget ud over det sædvanlige i foreningen.

Koncerten foregår på Teaterbygningen i Køge fredag 14. september kl. 19.30 hvor den otte mand store gruppe The Original Danish Polkalypso Orchestra kommer på besøg og spiller "Eksotisk" musik fra de gamle kolonier med en temmelig bekendt klang fremført på en nutidig måde af Polkalypsoorkestret.

Orkestret blev dannet af harmonika- og banjospiller Kazio Kierpaul, som desværre døde i vinter. Han havde på de Vestindiske øer hørt calypsomusik, som var stærkt inspireret af dansk spillemandsmusik med valse, polkaer og hopsatoner. Og med tanken om, hvordan f.eks. Frankrigs emigranter havde inspireret til fransk/canadisk folkemusik i det østlige Canada og den franskinspirerede Cajunmusik i Sydstaterne i USA, var det nærliggende for ham at forestille sig at de danske, som havde slået sig ned på St. Croix, havde taget lidt dansk musik med sig.

The Original Danish Polkalypso Orchestra består af danske, professionelle musikere, hentet fra jazzscenen og den rytmiske musik.

Bandet: Jeanette Arp: vokal, Hans Leonardo Pedersen: sax, klarinet og fløjte. Vincent Nilsson: basun, André Sørensen: bas, Claus Fossing: trommer, Jesper Nørlev: congas og perc, Søren Berggreen: guitar, Erling Rasmussen, som er fra Køge: banjo.

Entréen er 80 kroner.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk