14. november 2018
Syv mænd er onsdag blevet varetægtsfængslet, sigtet for et groft overfald på Taastrup Station i begyndelsen af august.
Syv mænd er onsdag blevet varetægtsfængslet, sigtet for et groft overfald på Taastrup Station i begyndelsen af august.
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Syv fængslet for at tæske og trampe på to mænd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Syv fængslet for at tæske og trampe på to mænd
Taastrup - 05. september 2018 kl. 17:38
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Syv mænd er sent onsdag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i foreløbig to uger, sigtet for grov vold mod to personer på Taastrup Station tilbage i august.

arrow Læs også: Sidste mistænkte anholdt: Ofre blev trampet i hovedet og tæsket

De syv mænd er i alderen 16 til 20 år og de er sigtet for i forening at have overfaldet to mænd på Taastrup Station lørdag den 4. august cirka klokken 05.30.

Det hele startede angiveligt med en ordveksling og uoverensstemmelse mellem de to personer, og den ene af de sigtede mænd, som derefter ringede efter de øvrige.

Ifølge Vestegnens Politi var der tale om et helt umotiveret overfald, som startede på perronen på Taastrup Station. De to mænd, der blev overfaldet, blev ifølge sigtelsen presset ned på togskinnerne, hvor volden fortsatte med slag og spark, ligesom de to mænd blev trampet i hovedet. En af de overfaldne mænd blev ifølge politiet efterladt hjælpeløs på togskinnerne.

Vestegnens Politi har identiteten på det ene af de to ofre, men man kender ikke identiteten på den anden mand, der blev overfaldet.

Vestegnens Politi har gennemført en grundig efterforskning, hvor blandt andet videoovervågning indgår.

Det er politiets opfattelse, at der var i alt otte mænd, som i forening stod bag overfaldet, der betragtes som »legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter«.

Seks af de sigtede mænd blev ved en koordineret aktion anholdt kort før klokken 07 onsdag morgen. En syvende mand i sagen meldte sig selv onsdag formiddag, og blev anholdt klokken 10.52. Lige nu eftersøger politiet den ottende mand i sagen.

De syv mænd blev onsdag eftermiddag stillet for en dommer i Retten i Glostrup, hvor anklagemyndigheden ved Vestegnens Politi krævede varetægtsfængsling. Efter sigtelserne var læst op, valgte dommeren af lukke dørene, så det er ikke muligt at viderebringe de sigtedes forklaringer. Der er også nedlagt navneforbud i sagen.

Retten valgte at varetægtsfængsle de syv mænd på en begrundet mistanke. Nogle af de sigtede har delvist erkendt, mens de øvrige nægter sig skyldige.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk