23. september 2018
Tina Bregendahl og Linda Strand glæder sig til at få gjort indretningen af deres nye butik færdig, så kunderne kan komme ind og se resultatet. Foto: Jørn Nymand
gallery icon

Se billedserie

Tina Bregendahl og Linda Strand glæder sig til at få gjort indretningen af deres nye butik færdig, så kunderne kan komme ind og se resultatet. Foto: Jørn Nymand
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny Kordilgade-butik åbner 6. oktober

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny Kordilgade-butik åbner 6. oktober
Kalundborg - 04. september 2018 kl. 18:13
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når der bliver fejret Lyserød Lørdag i Kalundborg den 6. oktober, så benytter den nye butik Mormors Biks lejligheden til at slå dørene op og byde indenfor til en stor åbningsfest.

Det er venninderne Linda Strand og Tina Bregendahl, som sammen åbner i de tidligere TDC-lokaler på Kordilgade 34 lige ved siden af Skoringen.

Nu bliver det godt 150 kvadratmeter store butikslokale fyldt med ny brugskunst og brugte, restaurerede møbler, som de to kvinder bag butikken har sat i stand. Under istandsætningen af møblerne benytter de en bestemt maleteknik med brug af kalkmaling og voks, der giver møblerne en fin patina.

- Vi vil også holde forskellige workshops, så der hele tiden bliver gang i et eller andet i butikken, fortæller de.

Børnene er der også tænkt på, da der bliver indrettet et hjørne til dem, hvor de kan hygge sig, mens de voksne shopper.

Søde sager
Produkter fra Almuegaardens Bolchekogeri bliver også en del af udvalget i den nye butik, hvor initiativtagerne ikke afviser, at der kommer endnu flere varer på hylderne.

Når Linda Strand og Tina Bregendahl ikke er i butikken, er de på jagt efter brugte møbler, som de sætter i stand og sælger videre i butikken. De har været venninder i 45 år, og nu er Tina Bregendahl vendt tilbage til Danmark efter 43 år i Sverige, så nu er det tid til at åbne en butik sammen.

For et par år siden havde Linda Strand alene i en kortere periode butikken Madonna de Lux i Skibbrogade, hvor det også var en blanding af brugskunst og renoverede møbler, der blev solgt.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk