20. november 2018
Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 19-årige Emily jagter OL-drømmen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

19-årige Emily jagter OL-drømmen
Gribskov - 05. september 2018 kl. 05:01
Af Elias von Staffeldt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg har ikke svømmet i en måned.

Ordene kommer fra Emily Gantriis, der har holdt en måneds vandpause, siden hun i starten af august vandt en bronzemedalje i holdkappen ved EM i svømning på langbane. Det vil sige, at banen er 50 meter lang. På kortbane er længden det halve.

Frederiksborg Amts Avis har sat den 19-årige svømmekomet i stævne der, hvor det hele startede - nemlig i Gribskov Svømmehal, hvor hun har svømmet i Helsinge Svømmeklub. Det er stadig dem, hun repræsenterer, men siden sidste sommer har hun trænet på det nationale træningscenter (NTC) i Bellahøj i København sammen med den øvrige danske svømmeelite.

Emily Gantriis er opvokset i Helsinge-området og har svømmet, siden hun var ganske lille. Men det var først i 2014 som 15-årig, at hun fandt ud af, hvor meget hun brændte for svømningen.

Året efter blev hun udtaget til European Games, og det var en øjenåbner.

- Det var et kæmpe arrangement. Det var virkelig fedt, og jeg ville gerne opleve mere, fortæller Emily Gantriis, der fik et mindre gennembrud, da hun ved EM for juniorer i 2016 var en del af den danske holdkap, der vandt guld.

Drømmen om OL

Ved EM på kortbane i Danmark i december vandt Emily Gantriis sin første medalje på seniorniveau- en bronzemedalje som en del af den danske holdkap, og ved EM på langbane, som er noget mere prestigefyldt, som foregik i Glasgow i begyndelsen af august, vandt hun endnu en bronzemedalje.

Til sommer bliver hun student, og det efterfølgende sabbatår bliver der rettet fuld fokus på OL 2020 i Tokyo. Hendes egen favoritdisciplin er crawl. I svømmeverdenen hedder det egentlig »fri«, men alle svømmer crawl, forklarer Emily Gantriis.

Hun bruger cirka 25 timer om ugen på svømmetræning, og dertil kommer nogle timers styrketræning. Og skolen skal også passes. Så selvom det til tider er presset i perioder med eksamen eller svømmestævner, er det det værd, hvis det ender med en kvalifikation til OL.

- Det vil være kæmpestort med OL. Jeg har villet til OL siden 0. klasse, og jeg vil kæmpe, alt hvad jeg kan for at komme med, siger hun.

Læs hele historien i Frederiksborg Amts Avis onsdag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk