18. november 2018
Farum Tennisklub kæmper for livet, men ser ud til at klare skærene.
Farum Tennisklub kæmper for livet, men ser ud til at klare skærene.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tennisklub kæmper for livet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tennisklub kæmper for livet
Furesø - 04. september 2018 kl. 09:12
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Formanden og et bestyrelsesmedlem er gået af. Sportschefen og klubmanageren er opsagt. Kort sagt. Farum Tennisklub kæmper for livet.

Økonomien i Farum Tennisklub er kommet voldsomt under pres pga. en uheldig håndtering af omlægning af to hardcourtbaner til grusbaner samt for store personaleomkostninger og faldende medlemstal.

I bestyrelsesreferatet fra den 14. juli står der:

- Økonomien i FTK er fortsat meget presset, blandt andet som følge af høje personaleomkostninger og store afdrag på lån samtidigt med et rekordlavt medlemstal.

Ved en ekstraordinær generalforsamling den 21. august var meldingen, at klubben var lukningstruet, fordi der ikke kunne udbetales lønninger, men det blev løst ved den lejlighed.

Erik Schaadt er trådt til som formand og har indkaldt til medlemsmøde den 12. september.

- Vi har en fornuftig plan, og der er stor opbakning blandt medlemmerne, siger Erik Schaadt.

Helt usædvanligt er muligheden for at købe de to kommunalt ejede baner i Farum Tennishal en del af løsningen for Farum Tennisklub. Det giver mulighed for låneomlægning og udlejning af baner til naboklubben Hareskov/Værløse Tennisklub.

Tilbage i Peter Brixtoftes storhedstid udvidede han Farum Tennishal med to baner for at kunne huse det nationale elitecenter, som lukkede for en del år siden, da Team Danmark trak tilskuddet til tennisforbundet væk.

Siden har Farum Tennisklub nydt godt af seks indendørsbaner, mens naboerne fra Hareskov/Værløse Tennisklub (HVT) har haft tre i Værløsehallen. Det ændrer sig nu.

Hareskov/Værløse Tennisklub overtager i praksis de to Team Danmark-baner. Furesø Kommune har ønsket at sælge banerne, det bliver til Farum Tennisklub, som dermed får mulighed for låneomlægning. Det sker med en aftale om, at så længe medlemstallene ser ud som i dag, får FTK pligt til at leje banerne ud til Hareskov/Værløse Tennisklub.

- Som tingene har udviklet sig, er det blevet mere og mere oplagt, at HVT havde mest brug for banerne. Det har alle parter heldigvis været enige om, siger Henrik Kaltoft, formand for Hareskov/Værløse Tennisklub.

- Der mangler indendørstennisbaner, derfor er det vigtigste for os, at banerne bliver bevaret som tennisbaner. Vi har meldt ud, at hvis FTK ikke kan købe banerne, så gør vi det gerne. Men den rette løsning er, at FTK køber banerne og lejer dem til os, siger Henrik Kaltoft. Som en af ganske få tennisklubber har HVT formået at fastholde medlemstallet. I dag har klubben mellem 750 og 800 medlemmer. Farum Tennisklub følger landstendensen og går tilbage. Ved den seneste opgørelse havde klubben 600 medlemmer, men det tal er for nedadgående.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk