25. september 2018
Åbning af sygeplejerskeuddannelsen i Holbæk på Holbæk Uddannelses- og Studiecenter. Foto: Morten D. Christensen
gallery icon

Se billedserie

Åbning af sygeplejerskeuddannelsen i Holbæk på Holbæk Uddannelses- og Studiecenter. Foto: Morten D. Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter 20 års fravær: Nu er der igen sygeplejersker i Holbæk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter 20 års fravær: Nu er der igen sygeplejersker i Holbæk
Holbæk - 03. september 2018 kl. 12:49
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mandag var en festdag af de større, da 31 nye sygeplejerskestuderende havde studiestart på Holbæk Uddannelses- og Studiecenter (HUSC), tidligere Østre Skole, i Holbæk.

arrow Læs også: Nye sygeplejersker er lokale

Ikke alene kunne de godt 30 studerende fejre, at de slap igennem nåleøjet til studiet, som væsentligt flere havde søgt optagelse på.

Det var også en festdag for Holbæk, der nu igen har en uddannelse for sygeplejersker, Det har der ikke været siden 1998, hvor den daværende sygeplejerske-uddannelse lukkede.

- Det er en meget, meget stor dag. Ikke bare for Holbæk, men for alle dem, der nu kan studere i byen. Det betyder meget for den måde, vi ser os selv på som kommune, at vi har uddannelser, sagde borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S), da hun på grund af det igangværende arbejde med at skrue et budget sammen for 2019 nåede forsiknket frem til åbningen.

I mellem tiden kunne de nye studerende side om side med politikere, uddannelsesfolk og ikke mindst allerede uddannede sygeplejersker forfriske sig med en croissant og caffe latte i den gamle skolegård uden for bygning 4, hvor uddannelsen får til huse.

Her stod blandt andre Josephine Wriedt fra Kirke Hyllinge og Theresa Birlie, Snertinge. De er begge nye studerende på sygeplejerskeuddannelsen i Holbæk, der udbydes af Professionshøjskolen Absalon.

De havde begge den lokale uddannelse som førsteprioritet, men havde dog også søgt ind andre steder.

- Det er helt klart en fordel at kunne være tættere på sin bopæl, når man skal nå hjem at hente børn. Jeg ville under alle omstændigheder gerne læse til sygeplejerske, men jeg er glad for, at det kunne blive her i Holbæk, sagde Teresa Birlie til sn.dk kort tid før den røde snor blev klippet og hun og hendes medstuderende kunne træde inden for.

Snoren blev klippet af borgmestrene fra Holbæk, Odsherred og Lejre Kommuner, regionsrådsformand Heino Knudsen (S), vicedirektør på Holbæk Sygehus Lone Bjørklund samt rektor Camilla Wang fra Professionshøjskolen Absalon.

Odsherreds borgmester, Thomas Adelskov (S) var i mindst ligeså højt humør ved åbningen som sin borgmesterkollega i Holbæk.

- En femtedel af de nye studerende er fra Odsherred, og det er væsentligt flere, der starter på uddannelsen end normalt. Det viser, at det er afgørende, at vi har uddannelser fordelt i hele landet, og vi får brug for ikke bare sygeplejersker, men også lærere i fremtiden, sagde han og sendte et klart budskab til de nye studerende, der har tre et halvt års studier foran sig.

- I kan være helt rolige for, at vi nok skal finde job til jer, når I er færdige. I kan bare komme, og så plukker vi jer fra første række, lød det optimistisk fra Odsherred-borgmester, Thomas Adelskov.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk