15. november 2018
Thomas Priess og de øvrige Holmegaard-spillere var forståeligt nok stærkt utilfredse med Benjamin Rud Jensens usportslige mål til 5-1. Foto: Claus Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Thomas Priess og de øvrige Holmegaard-spillere var forståeligt nok stærkt utilfredse med Benjamin Rud Jensens usportslige mål til 5-1. Foto: Claus Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Usportslig scoring blev hævnet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Usportslig scoring blev hævnet
Sport SJ - 02. september 2018 kl. 21:54
Af Claus Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er sjældent, at en tremålsskytte bør give kvajebajer, men det havde været på sin plads efter lørdagens serie 1-kamp mellem Vordingborg og Holmegaard.

Opgøret endte med tre sikre point til de sydligste sjællændere, men det var ikke nederlaget som sådan, der gik gæsterne på.

I stedet var det Vordingborgs afsluttende scoring til 5-1 to minutter før tid, der fik hovederne til at ryste.

Holmegaards Mikkel Porsborg lå skadet i eget straffesparksfelt og næsten alle ventede på, at dommer Lennarth Pedersen ville fløjte, så han kunne få behandling. Men så snuppede Benjamin Rud Jensen bolden og løb ned og scorede sit tredje mål - via indersiden af stolpen.

Holmegaards ophidsede spillere mente, målscoreren hellere skulle have brugt indersiden af hovedet og overfaldt ham med eder og forbandelser - og kort før slutfløjtet blev det endnu mere fysisk, da Thomas Priess fik rødt kort for en eftertackling på netop Benjamin Rud Jensen.

Efter den uskønne afslutning, var det da også den kontroversielle scoring, der var samtaleemnet mellem de to holds trænere.

- Jeg kan ikke forstå, det er nødvendigt at score sådan et mål, når man kan se, at alle står og venter på, at dommeren skal fløjte, så der kan komme hjælp ind, siger Holmegaards træner Dennis Nielsen.

Vordingborgs træner Jan Faber var da heller ikke ubetinget glad for situationen.

- Det er ærgerligt, at kampen skal slutte sådan. Jeg står og råber til dommeren, at han skal fløjte, men Holmegaard kunne jo også bare have sparket bolden ud. Så egentlig gør Benjamin ikke noget forkert - men det er da dårlig stil..., siger Jan Faber.