25. september 2018
Fårevejle i røde trøjer vandt lokalopgøret i serie 1 med 5-2 hjemme over Kalundborg.
gallery icon

Se billedserie

Fårevejle i røde trøjer vandt lokalopgøret i serie 1 med 5-2 hjemme over Kalundborg.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny og stor Fårevejle-sejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny og stor Fårevejle-sejr
Opdateret 01. september 2018 kl. 18:02
Lokalsport - 01. september 2018 kl. 16:38
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Op gennem rækkerne har de scoret masser af mål, og dén vane ser Fårevejle i fodboldens serie 1 ud til at fortsætte.

Det blev slået fast med tydelighed lørdag eftermiddag, da oprykkerne endnu en gang imponerede med angrebslystent og målsøgende fodbold - og vandt med 5-2 på hjemmebane over Kalundborg, der tabte pusten i anden halvleg.

Efter tre sejre i de tre første kampe holder Fårevejle fast i førstepladsen med en imponerende målscore på 13-3, mens nedrykkerne fra Kalundborg efter to kampe blot har et enkelt point fra 0-0-resultatet mod B73, Slagelse i sæsonpremieren.

I en nogenlunde lige første halvleg på den meget ujævne bane, var det hjemmeholdet, der kom i front, da forrige rundes dobbelte målscorer Metkel Keleta Awalom afsluttede et fornemt angreb efter en god halv time.

Men ikke længe efter fik Kalundborg udlignet efter frispark, da Ivan Kikole var vågen.

Straks i anden halvleg kom Kalundborg endda foran, da Nabil Said var først på Andrew Kakoozas indlæg tæt på mål.

Men Kalundborg-glæden varede kort, for blot tre minutter senere tog Fårevejles målfarlige Mark Damgaard chancen udefra og hamrede bolden i mål til 2-2 fra omkring 25 meters afstand.

Det knækkede i nogen grad Kalundborg.

Og selv om Fårevejles Andreas Tonsgaard måtte se Kalundborg-keeper Jakub Siwierski snuppe et straffespark, kom Fårevejle ret hurtigt herefter foran med 3-2 midtvejs i halvlegen, da Metkel Keleta Awalom scorede sit andet mål efter fremragende forarbejde af Joseph Iheaka Onyekachi.

Til sidst kunne indskiftede Gibril Janneh og Mark Damgaard lukke kampen definitivt, da de udnyttede to af Fårevejles mange chancer i slutfasen.