15. november 2018
Pisa på balancebommen. Der er fuld fart på.
gallery icon

Se billedserie

Pisa på balancebommen. Der er fuld fart på.
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Agility - en sport for dig og din hund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Agility - en sport for dig og din hund
Oplev - 31. august 2018 kl. 14:51
Af Jørgen Juul
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Savner du kvalitetstid med din hund? Vil du gerne have samarbejde, fælles oplevelser og udfordringer for dig og hunden på én og samme tid? Så kan agility være lige præcis det, du søger. På agility-banerne bliver du og hunden et hold, en ekvipage, som det hedder, og sporten kan dyrkes på mange forskellige niveauer fra ren hygge til en kamp om ikke alene danmarksmesterskabet, men også det nordiske mesterskab og verdensmesterskabet.

Under alle omstændigheder begynder det lokalt, og der er mange muligheder for at komme til at dyrke agility. Dansk Kennel Klub og Danmarks civile Hundeførerforening tilbyder det for eksempel, men der findes også private undervisere i sportsgrenen.

- Det er mit indtryk, at de fleste stifter bekendtskab med sporten i forbindelse med, at de er med deres hund på et hvalpe- eller lydighedskursus i den lokale hundeforening. Dér er holdet lige før eller lige efter lydighedskurset måske i gang med at træne deres hunde i agility, og så kommer interessen lige så stille, siger Jannie Hedegaard Nielsen fra Kisserup på Tuse Næs i nærheden af Holbæk.

Hun har selv dyrket agility, siden hun var 13 år, og hun og hunden Pisa er bedre til det end de fleste. Jannie Hedegaard Nielsen underviser i agility, er på landsholdet og er netop vendt hjem fra de nordiske mesterskaber i Finland, hvor det danske hold vandt bronze.

- Mange vil finde, at der er mere action i agility end i lydighedstræning. Det er en sport for mennesker i alle aldre, og den bliver tilbudt i en lang række klubber. På hygge-plan træner man en gang om ugen, mens de, der vil være med i konkurrencer, træner to til tre gange om ugen. Det må heller ikke blive for meget. Hunden giver sig 100 procent hver gang, så det kan være hårdt for den, siger hun.

- Det skal jo være sådan, at både hund og menneske synes, det er sjovt. Pisa og jeg træner et par gange om ugen og højest en halv time, siger hun. Der er stor forskel på, hvornår en hund er færdigudviklet, og derfor er der også forskel på, hvornår de kan begynde med agility. De fleste går i gang, når hunden er omkring et år, men hunden skal være mindst 18 måneder gammel for at være med i Dansk Kennel Klubs konkurrencer. Alle sunde og raske hunde kan i princippet være med, men nogle racer er bedre end andre.

DM i agility
Vil du opleve nogle af Danmarks bedste ekvipager, kan turen gå til Mørkøv i weekenden den 8. og 9. september, hvor danmarksmesterskabet afvikles.

I officielle arrangementer inddeles hundene i tre grupper. I gruppen for de små, må hunden være 35 centimeter ved skulderen, i mellemgruppen 42 centimeter. Alle hunde derover kommer i den store gruppe. Der dystes i spring, slalom, tunnel, balancebom på vippe og såkaldt A-bræt. Hundeejeren løber ved siden af og hjælper hunden med korte kommandoer og - måske - fagter. - Mere kommandoer end fagter, for fagter får hunden ned i tempo, siger Jannie Hedegaard Nielsen, der i øvrigt supplerer sin egen træning med løb.

Hunden skal trænes korrekt op. Præcis som når et mennesker træner, skal der bygges langsomt op. Det styrker muskulaturen og nedsætter risikoen for skader.

For at være med i konkurrencer hos Dansk Kennel Klub skal hunden være vaccineret mod parvovirus, og der skal være tegnet en ansvarsforsikring for den. I Dansk Kennel Klub tilføjer man, at hunden skal kunne træne sammen med andre hunde og ikke udviser aggressiv adfærd.

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk