18. november 2018
Havtorn er en plante som mange sætter pris på til diverse former for madvarer. Men i naturen er den også en plante som giver problemer. På havtornfest bekæmpes planten og så bruges det bedste af den til lækkerier. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Havtorn er en plante som mange sætter pris på til diverse former for madvarer. Men i naturen er den også en plante som giver problemer. På havtornfest bekæmpes planten og så bruges det bedste af den til lækkerier. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Død over havtornen - og lav så noget lækkert af den

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Død over havtornen - og lav så noget lækkert af den
Oplev - 31. august 2018 kl. 10:15
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Havtorn kan bruges i køkkenet, men i naturen kan det være nødvendigt at holde busken nede.

Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen indbyder til havtornfest ved Roskildes nyeste badested og naturområde, Lynghøjsøen. Formålet er først og fremmest at få bugt med den hastigt voksende plante. Det er måske ikke definitionen på en fest, men tilsæt viden om havtornen, gode ideer til at bruge plantens eftertragtede bær, gratis pølser og sodavand og muligheden for en dukkert i Roskildes lækreste badesø, og så ligner det da en hyggelig eftermiddag.

- Havtorn er ikke en invasiv art i Danmark, den er dog utrolig god til at tilkæmpe sig plads, der hvor den vokser. Den er naturligt hjemmehørende ved nogle af vores kyster, men her i en grusgrav, et nyt naturområde, som gerne skal være til at bruge, er den altså ikke god at have, forklarer Bjørn Petersen, formand for Danmarks Naturfredningsforening i Roskilde. Han peger over på modsatte side af søen på et område, hvor havtornen helt har taget over.

Havtornfest
Havtornfesten finder sted søndag den 2. september fra klokken 10 til 13, og kommer man klokken 10, mødes forsamlingen ved p-pladsen på Lyngageren nærmest Lindenborgvej.

Sidste år var første gang med havtornfest, og der dukkede omkring 35 personer op, som fik ryddet et stort stykke for havtorn.
- Havtornen rodskyder, og derfor dækker den hurtigt et større område. Hvis man vil af med den, så skal roden med op, ellers sætter den bare nye skud. Det værste man kan gøre er at tage et ørnenæb og bare bide planten over ved roden, siger Anne Lise Dahl, ligeledes fra Danmarks Naturfredningsforening.

På dagen kommer biolog Søren Grøntved Christiansen og fortæller om brugen af havtornbær og om både grusgravenes og havtornens biologi. De, der dukker op, får mulighed får selv at tage havtorn med hjem, så de kan bruge dem i køkkenet.
- Jeg har ikke prøvet det før, men i år har jeg besluttet at lave snaps og marmelade. Marmeladen har jeg hørt vil være god at kombinere med rabarber eller æbler, siger Anne Lise Dahl.

- Sidste år gik folk lidt til og fra. Kommer man senere, så er vi at finde på en skråning på den side af søen, som vender op mod Lyngageren, siger Anne Lise Dahl, som kraftigt opfordrer folk til at tage gode solide havehandsker med, og har man en spade liggende, så vil den også være god at have med. Der vil være ekstrategatorer til låns.

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk