19. september 2018
Mange landmænd har i år høstet markant lavere udbytter end normalt - dog er der stor variation inden for regionen. Foto: Jens Wollesen
Mange landmænd har i år høstet markant lavere udbytter end normalt - dog er der stor variation inden for regionen. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Landmænd sælger skindet, før bjørnen er skudt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landmænd sælger skindet, før bjørnen er skudt
Erhverv - 30. august 2018 kl. 05:45
Af Else Damsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

ErhvervsAvisen Sjælland har spurgt de to store grovvareselskaber Danish Agro og DLG, hvordan de har oplevet høsten, og hvordan landmændene tackler situationen.

Begge selskaber betegner høsten som lille, men nem og hurtig. Og de er også enige om, at der er stor variation.

- Der har været stor variation i udbytterne hos landmændene - også her på Sjælland. Det vestlige Sjælland har således været hårdere ramt end det østlige, siger direktør i Danish Agro, Henning Fogh, der har ansvaret for koncernens danske grovvareaktiviteter og er tilknyttet hovedkontoret i Karise.

Han er optaget af, at tørken har påvirket høsten og dermed landmændene. Han vurderer, høsten er cirka 30 procent mindre end en gennemsnitshøst.

- Den mindre høst betyder meget for landbrugets økonomi. Men den betyder også, at priserne er cirka 20-25 procent højere end sidste år, siger Henning Fogh.

Henrik Christensen, der er underdirektør i DLG Øst skelner mellem konsekvenserne for planteavlere og husdyrproducenter.

- De stigende priser betyder, at det ikke er en katastrofehøst for planteavlerne, men for dem der mangler foder, er det tæt på en katastrofe, siger underdirektøren fra Bårse.

For at imødekomme husdyrproducenter med fodermangel er DLG i fuld gang med at skaffe alternative råvarer til foderblandingerne, blandt andet majs og sorghum. Tilsvarende er Danish Agro i gang med at udvikle alternative, lidt billigere foderblandinger.

Den kritiske situation med lavere udbytter har medført, at flere landmænd handler lidt anderledes, end de plejer.

Hos DLG oplever man for eksempel, at flere andelshavere end ellers nu sælger det korn, de skal høste næste år.

- Vi mærker, at landmændene er tidligere ude end ellers for at lave salgsaftaler for deres korn fra næste års høst. Man kan sige, at de sælger skindet, før bjørnen er skudt, siger Henrik Christensen og tilføjer:

- Med de priser, der er nu, kan de måske bruge det i dialogen med banken for at lave risikoafdækning.

Læs hele artiklen gratis her i ErhvervsAvisen Sjælland http://www.e-pages.dk/erhvervsjaelland/324/

  • ErhvervsAvisen Sjælland

    ErhvervsAvisen Sjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten