22. november 2018
Næstveds topscorer, Finnur Justinussen (i midten i grønt), er udtaget til det færøske landshold og misser derfor Næstveds kamp mod Viborg i første omgang. Foto: John Ringstrøm
Næstveds topscorer, Finnur Justinussen (i midten i grønt), er udtaget til det færøske landshold og misser derfor Næstveds kamp mod Viborg i første omgang. Foto: John Ringstrøm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Finnur er udtaget for Færøerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Finnur er udtaget for Færøerne
Sport SJ - 27. august 2018 kl. 19:57
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et flot forår for Næstved i 2. division og fortsat gode, målrige takter i efterårets hidtidige seks 1. divisionskampe har gjort Finnur Justinussen landsholdsaktuel igen.

Den færøske fodboldlandsholdstræner, den danske EM-helt Lars Olsen, har udtaget den 29-årige Næstved-angriber til to kampe i den nye UEFA-kvalifikationsturnering, Nations League, henholdsvis hjemme mod Malta 7. september og ude mod Kosovo tre dage senere.

- Det er dejligt. Det altid sjovt og stort at spille på landsholdet. Og så er det selvfølgelig en ære at repræsentere sit land, siger Finnur Justinussen, der af Lars Olsen er blevet fremhævet som en spiller, der har leveret gode præstationer for Næstved i både foråret og allerede har scoret fire mål i efterårets seks kampe.

- Det tager jeg selvfølgelig som et skulderklap.

Udtagelsen betyder, at Næstved må undvære sin topscorer i 1. divisionskampen mod Viborg 9. september. Og her er anfører Kristoffer Munksgaard heller ikke med, da han har fået tre spilledages karantæne efter sit røde kort mod Silkeborg søndag.