21. november 2018
En bugtaler underholdt børn og barnlige sjæle. Foto: Petter Becker-Jostes
gallery icon

Se billedserie

En bugtaler underholdt børn og barnlige sjæle. Foto: Petter Becker-Jostes
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Til fest i præstens have

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Til fest i præstens have
Greve - 28. august 2018 kl. 05:46
Af Petter Becker-Jostes
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det hele begyndte med en kuldsejling. Da sognepræst Christina Feddersen tiltrådte for 10 år siden, skulle Karlslunde Kirke holde en velgørenhedskoncert, men blev brændt af af dem, der skulle spille.

I stedet holdt kirken en sommerfest - en begivenhed, der er holdt fast i lige siden, og søndag eftermiddag kunne festen så afholdes for niende gang. Godt 150 mennesker fra sognet var med, altså omtrent fem gange så mange mennesker, som der ifølge Christina Feddersen kommer til en gennemsnitlig søndagsgudstjeneste. Det giver anledning til at få et par snakke med de mennesker, der ikke til daglig kommer i kirken, lyder det fra sognepræsten:

- Der er både folk, vi kender lidt, og nogen vi hilser på første gang. Der bliver talt om vigtige ting over kaffen, siger Christina Feddersen.

Festerne foregår i den del af haven, som resten af året er hendes private have. Her er der ponyridning, salg af håndarbejde og delikatesser, dåsekast, fiskedam og guldvask. Pulled pork-burgeren koster 40 kroner, og alle aktiviteterne for børn koster kun en femmer - bortset fra ponyridningen, der koster det dobbelte, så køen ikke bliver for lang - for så kan alle være med, forklarer sognepræsten. En lang række lokale virksomheder donerer ting, der sælges og udloddes, og alle arbejder frivilligt. Det giver et overskud på typisk 15-16.000 kroner, som alt sammen går til venskabskirken i Nigrande i Letland. Venskabet mellem de to kirker har bestået i årtier, og Karlslunde Kirke har blandt andet hjulpet med at genopbygge kirken, efter den blev brugt som stald i sovjettiden. En gang om året besøger kirkerne hinanden, og det giver en indsigt i de meget forskellige forhold på de to sider af Østersøen. Pengene fra sommerfesten går da også til ting, som vi herhjemme tager for givet, for eksempel medicin og lægebesøg til de ældre, indkøb af briller til børnene og betaling af udflugter til zoologisk have eller til teaterture.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk