19. november 2018
Skolestart for de mindste.
gallery icon

Se billedserie

Skolestart for de mindste.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mangelfuld SFO- og skoleanalyse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mangelfuld SFO- og skoleanalyse
Opdateret 24. august 2018 kl. 15:11
Roskilde Avis Paperboy Læserbreve - 24. august 2018 kl. 09:18
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vedrørende de planlagte besparelser på skole/SFO området i Roskilde Kommune

Kommunalbestyrelsen har i samarbejde med byrådet bedt Kommunernes Landsforenings konsulent-virksomhed (KLK) udarbejde en temanalyse der anbefaler at "de nuværende 18 skoler ændres til 5 skoler med hver en afdeling med udskoling og en række afdelinger med indskoling og mellemtrin.". Man regner med at kunne spare 25-26 millioner kr. årligt. Besparelserne kan betyde at alle SFO'er lægges ind under skolerne, Børn i Roskilde Kommune skal i udskolingen gå i skoler, med ca. 10 klasser per årgang, og antallet af børn der skal med skolebus vokser til det dobbelte.

Desværre er temaanalysen mangelfuld da den ensidigt fokuserer på de direkte omkostninger ved driften af skoler/SFO i Roskilde kommune. De afledte konsekvenser kan have store negative økonomiske konsekvenser. Iflg. rapporten "Skoler i landdistrikter" fra Teknologisk Institut vil en skolelukning resultere i et fald i boligpriserne i området. Nedgang i friværdi/befolkningstab/fald i antallet af børnefamilier og de deraf faldende skatteindtægter mv. indgår ikke i temaanalysen. Transporttid og de afledte omkostninger for forældre og børn er heller ikke indregnet.

Valget af kommuner, der indgår i sammenligningen i temaanalysen vækker undren. Egedal, Hillerød, Solrød, Vallensbæk og Kolding kommune har iflg. analysen et ressourcepres, og udgiftsbehov på skoleområdet, der er sammenligneligt med Roskilde kommune. Esbjerg, Fredericia, Frederikshavn, Næstved, Silkeborg, Svendborg, Haderslev og Randers Kommune, har gennemført omstruktureringer på skoleområdet i perioden 2011 - 2016, der minder om dem Roskilde kommune påtænker. Men tal og erfaringer fra disse kommuner indgår ikke i analysen. I Gribskov kommune fortryder børneudvalgets formand, at distriktsskolerne blev indført og faldende børnetal er årsag til, at Bornholm ikke længere vil have skoler med fælles ledelse.

25 millioner kroner om året virker umiddelbart som mange penge. Men for at sætte det lidt i perspektiv, bruger Roskilde kommune lidt under en halv milliard om året på ledelse og administration. Set i det lys virker det voldsomt at ændre hele skolestrukturen for så få penge. Jeg er klar over at kommunen er underlagt nogle stramme økonomiske rammer, men måske er det muligt at spare andre steder end på driften af skole/SFO-området?

Vores velfærdsstat har jo vist sig at være rigtig stærk. Som Danmarks ambassadør i USA for nylig påpegede over for Fox News har vi et af de mest velfungerende velfærdssamfund og er samtidig blandt de stærkeste økonomier i verden. Velfærd og god økonomi hører sammen.

Derfor håber jeg Roskilde kommune vil besinde sig og erkende, at det ikke er besparelser men snarere investeringer i vores fælles velfærd, der gør Roskilde kommune til en af landets bedste kommuner og Danmark til et af verdens bedste lande.

Henvisninger til de nævnte analyser og undersøgelser samt yderligere information kan findes på min Facebookside.

Søren Højgaard Jensen
Gadstrup Mosevej 21

Gadstrup.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk