19. september 2018
Modelfoto
Modelfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet efterlyser ung mand der gennembankede ældre cyklist

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet efterlyser ung mand der gennembankede ældre cyklist
Stevns - 24. august 2018 kl. 11:53
Af Erik Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 69-årig mand blev torsdag aften udsat for både vold og trusler, da han bad fire unge mænd rykke lidt til siden, så han kunne passere dem med sin cykel på cykelstien på Kronhøjvej lige over for Netto i Store Heddinge.

Klokken 18.50 fik politiet således en anmeldelse om, at en mandlig cyklist var blevet overfaldet på stien overfor p-pladsen ved discountbutikken.

Politiet kørte til offerets bopæl, hvor de traf den forslået 69-årige mand fra Store-Heddinge.

En anden patrulje ledte samtidig efter gruppen af de unge mistænkte. Offeret var kort før anmeldelsen kørt på cykel ad stien, hvor der ifølge det oplyste gik fire unge mænd og spærrede hele stien.

Ved tilråb fik han de tre til at flytte sig, mens den fjerde blev sur. Han gik og kiggede på sin mobiltelefon, hvorefter han pludselig tog fat i den 69-årige på cyklen.

Han gav cyklisten flere slag i ansigtet, der forsvarede sig, så både han og voldsmanden faldt omkuld.

Den unge voldsmand fik sig sat oven på den ældre herre, der blev truet med flere slag med en sten, som voldmanden holdt hævet over hans hoved. De tre øvrige forsøgte delvist at holde den aggressive, unge mand tilbage, indtil de alle fire forsvandt i området. Offeret havde pådraget sig en flænge i hovedet og diverse sår og hævelser i ansigtet samt på arme og ben.

Den aggressive unge mand blev beskrevet som 16-20 år, 175-180 cm høj, almindelig kropsbygning, hvid i huden med sort hår, der var klippet kort. Han talte dansk med accent og var iført en grøn trøje eller skovmandsskjorte. Muligvis cowboybukser.

Der er ingen beskrivelse af de tre øvrige unge mænd. Offeret blev efterfølgende tilset på skadestuen og fik fornøden behandling for sine skader. De mistænkte blev ikke fundet i området.

Lokalpolitiet i Køge hører gerne fra personer, der har bemærket overfaldet, eller som har set gruppen i området. Kontakt politiet på telefon 114 med oplysninger i sagen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk