14. november 2018
Billede
gallery icon

Se billedserie

Foto: Anette Gundlach
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vildt: Familie åbner deres fjerde restaurant i Roskilde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vildt: Familie åbner deres fjerde restaurant i Roskilde
Roskilde Avis Paperboy - 24. august 2018 kl. 00:05
Af Tekst og foto: Anette Gundlach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Onsdag middag voksede køen stødt udenfor den nye restaurant Izakaya, der ligger i stationscentret.

Her blev der serveret kinesiske og japanske hapser og drikkevarer. Smagsprøver på, hvad man kan sætte tænderne i, hvis man i fremtiden besøger restauranten med navnet, der betyder, god spise på et dejligt sted.

Ud fra de tilfredse ansigter og gumlelydene gør maden lykke.

Restaurant Izakaya er ejer Jian Wangs anden restaurant i Roskilde. Den første, King Running Sushi, åbnede for ti år siden og ligger på 1. sal i en af nabobygningerne på stationen.

Her går det så godt, at han har fået lyst til at åbne endnu en restaurant, men med et lidt andet koncept.

Wang viser begejstret rundt i det fine lokale, hvor der er plads til 60 personer.

De dekorative tallerkener er håndlavede, pindene er af metal ligesom bestikket.

Lamperne kaster et varmt lys over de tykke træbordplader og sofaerne i den ene side.

Ved indgangen svømmer farvestrålende fisk og ved siden af disken står et blomstrende japansk kirsebærtræ i restauranten, hvor mange af materialerne er lavet af træ.

Selv på wc'et er der tænkt over dekorationen, som er kunst importeret fra Kina.

Kogekunstnere
Wang fortæller, at han har ansat en japansk kok til at tage sig af sushien, mens en kinesisk kok tager sig af de kinesiske retter, ligesom han selv står i køkkenet, da han er udlært kinesisk kok.

På den måde bliver maden tilberedt på den oprindelige måde.

Når man spiser på stedet, kan man bestille lige så mange små retter, man vil. De bliver sat på bordet, efter man har sat krydser på et menukort.

- Meningen er, at det skal være en hyggelig restaurant i rolige omgivelser, hvor man kan nyde maden ved bordene, siger Wang.

Fire restauranter i byen
Wang er ikke den eneste i familien, der er interesseret i restauranter og mad.

Hans svigermor ejer restauranten ved Østervangsskolen og har netop købt den kinesiske på Motelvej.

Se mange flere billeder på roskildeavis.dk og avisens Facebookside.

anette.gundlach@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk