15. november 2018
Hvis det kniber med at sove, kan bl.a. motion hjælpe.
Hvis det kniber med at sove, kan bl.a. motion hjælpe.
Foto: Motortion Films/Shutterstock
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sådan sover du bedre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sådan sover du bedre
Lev sundt - 02. september 2018 kl. 11:43
Af Søren Arildsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Har du svært ved at falde i søvn? Roder du rundt i sengen, vågner tit og føler dit smadret i krop og hoved, når du om morgenen slår dynen til side?

Så får du her et par tip til, hvordan du sover bedre.

arrow Læs også: Det er farligt at ligge i sengen

1. Vær fysisk aktiv

Når du har været fysisk aktiv, sover du bedre. Flere forskningsstudier har påvist, at motion kan være lige så effektiv en behandling mod søvnløshed som sovemedicin. Så sørg for at få noget motion, inden du lægger hovedet på puden.

2. Læg dig kun i din seng når du skal sove

Din seng skal bruges til at sove i - og så det andet du ved....
Til gengæld skal sengen ikke bruges til at ligge og læse i eller se fjernsyn, hvis du har problemer med at falde i søvn.
Et godt råd er også at stå op igen, hvis det kniber med at falde i søvn inden for en overskuelig tid.
Det er bedre at være lidt oppe og så gøre et nyt forsøg på at gå i seng og sove frem for at ligge og vende og dreje sig.

3. Sov ikke i løbet af dagen

Hvis du får sovet for lidt om natten, kan det være fristende med en lur på sofaen i løbet af dagen. Men det er ikke en god idé, for på den måde bliver dit søvnmønster ved med at være uregelmæssigt.

4. Stå op samme tid hver dag

Det er vigtigt, at du står op på samme tid hver dag for at skabe en god og stabil døgnrytme — også selvom du faldt sent i søvn aftenen før.

5. Pas på med lys

Vores døgnrytme påvirkes af lys. Hvis du udsættes for kraftigt lys om aftenen, vil det være med til at forsinke din døgnrytme. Du vil altså falde senere i søvn og sove længere næste morgen. Hvis du derimod udsættes for kraftigt lys om morgenen, vil det fremskynde din døgnrytme. Lysbehandling er derfor et rigtig godt middel mod søvnløshed. Det kan bruges til at markere forskellen på nat og dag.

Kilde: Ældresagen

arrow Sex eller smartphone? Danskerne har talt
19. august 2018 kl. 14:54 Opdateret: kl. 15:42
arrow Varme nætter sender kroppen på overarbejde
25. juli 2018 kl. 12:54 Opdateret: kl. 12:56
arrow Sov dig slank
23. juli 2018 kl. 03:17 Opdateret: kl. 20:37