26. maj 2018
Elever, personale og forældre råbte hurra for den nye Spjellerup Friskole ud mod de fire verdenshjørner, da skolen åbnede i dag.
gallery icon

Se billedserie

Elever, personale og forældre råbte hurra for den nye Spjellerup Friskole ud mod de fire verdenshjørner, da skolen åbnede i dag.
Foto: Nikolaj Rasch Skou
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Så er friskolen en realitet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Så er friskolen en realitet
Opdateret 13. august 2010 kl. 11:59
Faxe - 12. august 2010 kl. 13:48
Af Nikolaj Rasch Skou
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Spjellerup: Forventningens glæde og spænding blev udløst i dag, da den nye skoleinspektør Jan Glerup bød velkommen fra trappen foran den helt nye Spjellerup Friskole. Det skriver DAGBLADET.

- Det er med stolthed, spænding og meget store glæde, at jeg i dag kan byde jer velkommen. Der er blevet gravet, malet, flyttet rundt og vasket gardiner, bygget hegn og gjort hovedrent. Ja, selv hele børnehaven har I flyttet, sagde Jan Glerup og takkede forældrene for deres meget aktive indsats forud for skolestarten.

En af de store forandringer efter sommerferien for de elever, som også gik i den gamle Spjellerup-Smerup Skole, er en helt ny klassestruktur, med kun fire klasser, der hver har elever på to klassetrin.

- Det kan jo sagtens betyde, at en pige i børnehaveklassen pludselig overhaler en elev på 1. klassetrin i læsning, men det er jo kun positivt, siger Jan Glerup.

Spjellerup-Smerup Skole havde for tre år siden 156 elever, men eleverne er langsomt sivet fra skolen, fordi den var lukningstruet. Med de nuværende 81 elever kan økonomien i Spjellerup Friskole løbe rundt, men der er plads til at friskolen kan vokse sig større.

En tiendedel af de 81 elever kommer fra andre skoledistrikter, blandt andet den nærliggende folkeskole i Hellested, som går op til sjette klasse.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk