24. september 2018
Sådan kan SuperBrugsen udvide. De hvide bygninger er dem, der kan føjes til. Illustration: Sorø Kommune
gallery icon

Se billedserie

Sådan kan SuperBrugsen udvide. De hvide bygninger er dem, der kan føjes til. Illustration: Sorø Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brugsen og Netto får nye muligheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brugsen og Netto får nye muligheder
Sorø - 22. august 2018 kl. 16:32
Af Lene Berthelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

SuperBrugsen på Frederiksberg har i nogle år ønsket at udvide supermarkedet.

Men først var der lige en planlovsrevision, der skulle gennemføres, og derefter en ny lokalplan, der skulle igennem det lokale politiske system.

Men nu er en ny lokalplan for området ved Norgesvej så godt som vedtaget. Udvalget for teknik og miljø har netop sagt endelig god for planen - efter at den har været i nabohøring. Det skriver Dagbladet og Sjællandske.

Også økonomiudvalget og byrådet skal lige stemme i, men det forventes også at ske.

Den nye lokalplan giver ikke kun SuperBrugsen udvidelsesmuligheder. Den giver også Netto lov til en fremtidig udvidelse af supermarkedet, og derudover får Nettobygningens ejer lov til at indrette erhvervslokaler eller boliger på 1. salen af supermarkedet.

Lokalplanen kommer også til at betyde noget for de ejendomme, der ligger på den østlige side af Norgesvej. Her må detailhandelen højst have butikker på 500 kvm., da det ikke ønskes, at Frederiksberg Bymidte skal blive en konkurrent til Sorø Bymidte.

Den øvrige del af nabohørings-svarene gik meget på trafikken og parkeringen i området. Men del er ikke med i lokalplanen. Det betyder dog ikke, at der ikke er fokus på det spørgsmål, siger formand for udvalget for teknik og miljø, Jens Nygaard (V):

- Det kigger vi på her til november, for målet er generelt at finde nogle trafikale løsninger for Frederiksberg-området, siger han til Dagbladet og Sjællandske.

Forvaltningen er allerede i gang med at analysere på trafikforholdene i området, og inden længe vil der blive foretaget trafiktællinger på bl.a. Norgesvej og Finlandsvej.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk