24. september 2018
Charleys tante er en populær komedie og nu kan den opleves med lokale skuespillere.
Charleys tante er en populær komedie og nu kan den opleves med lokale skuespillere.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Et godt grin med Charleys tante

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et godt grin med Charleys tante
Taastrup - 08. september 2018 kl. 06:52
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den lokale teatergruppe Charlottentotterne har i den seneste tid indstuderet den populære komedie 'Charleys' tante', som mange kan huske, fordi den engang blev filmatiseret med Dirch Passer i hovedrollen. Det oprindelige stykke er skrevet af engelske Brandon Thomas, og det er det, Charlottentotterne har valgt at kaste sig over.

Stykket indledes med, at tre unge studerende fejrer, at de har bestået eksamen, og nu skal huen luftes. Charley og Jack har hver en pige de gerne vil fri til. Deres ven Babbs har dog ingen pige, da han er håbløst forelsket i en ukendt pige han har mødt en enkelt gang under en rejse til Italien.

Charley har et problem, som forhindrer dem i at tage sig af pigerne: Hans tante (og økonomiske støtte), som har boet 20 år i Brasilien, er på Europatur, og hun har meldt sin ankomst. Hun vil gerne hilse på sin nevø, som hun aldrig har set.

Charley og Jack overtaler Babbs til at tage imod Charleys tante, Donna Lucia d'Alvadorez. Tanten melder imidlertid afbud, så Jack og Charley overtaler Babbs til at spille Charleys tante, så han kan være anstandsdame, når de er sammen med deres piger.

Med Babbs forklædt som Charles' tante begynder morskaben og forviklingerne for alvor og snart viser det sig at der er flere som gemmer på en hemmelighed.

Forestillingen spiller følgende dage: torsdag den 20. september kl. 18, fredag den 21. september kl. 18, lørdag den 22. september kl. 15 og søndag den 23. september kl. 15.

Op til premieren øver teatergruppen hver onsdag aften kl. 19-22 i den gamle stationsbygning i Hedehusene på Hovedgaden 437C og det er også her, at forestillingen spilles for publikum.

Billetterne koster 75 kr. for voksne og 50 kr. for børn og kan bestilles på www.charlottentotterne.dk eller på telefon 20 77 05 07.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk