

Se billedserie
Kærligheden mellem to mennesker er magisk, og derfor skal rammerne også være magiske, når de skal giftes. Sådan tænkte Laura Diederichs og Kristian Kristoffersen, fra Nykøbing, og derfor hev de deres mange venner og familie ind i Vig Bio for at blive gift foran lærredet, og til tonerne fra filmen Prince of Persia, der har en ganske særlig betydning for det unge par.
For godt otte år siden var 28-årige Laura Diederichus og 34-årige Kristian Kristoffersen på deres første date, i Vig Bio, hvor de så filmen Prince of Persia, og derfor ville de gerne giftes foran lærredet ved en uhøjtidelig, men smuk vielse.
Det er aldrig sket tidligere, at biografen har været lånt ud til bryllup, men ifølge Jane Lykke, fra foreningen bag biografen, kunne de slet ikke sige nej, og for byrådsmedleme Mathias Hansen (V), der forestod den juridiske del af vielsen, var det også første gang. Men som ven af parret var han glad for at netop de blev hans første brudepar.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her