18. november 2018
Da det nygifte par Kasper og Simone Sidney Banzon kom ud af kirken stod gommens amerikanske fodboldkammerater fra Søllerød Gold Diggers klar til at tage imod. Foto: Søren Kloster Sørensen
gallery icon

Se billedserie

Da det nygifte par Kasper og Simone Sidney Banzon kom ud af kirken stod gommens amerikanske fodboldkammerater fra Søllerød Gold Diggers klar til at tage imod. Foto: Søren Kloster Sørensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gift på en helt særlig dato

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gift på en helt særlig dato
Opdateret 18. august 2018 kl. 16:42
Kalundborg - 18. august 2018 kl. 16:38
Af Søren Kloster Sørensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lørdag den 18. august. Når man siger det på den måde, virker datoen måske ikke så speciel. Men når den skrives ned som 18-8-18, så begynder det at ligne noget - især hvis man hører til dem, som kan se uendeligheden og det evige i symbolet for et ottetal, der ligger ned.

Sådan har Simone Sidney Banzon det. Lørdag blev hun smedet sammen med sin elskede Kasper.

Allerede for halvandet år siden tog hun kontakt til præsten i Raklev for at sikre sig at de kunne blive gift på den helt særlige dato.

- For os var det en helt magisk dato, fordi de mange ottetaller giver datoen en masse evighedstegn. Planen er, at vi skal være sammen for evigt, og hvis evighedstegnene kan hjælpe os med det, så tager vi det med og tror på det. Samtidig er det en flot dato, som passede perfekt med, at vi gerne ville have et sommerbryllup, fortæller Simone Sidney Banzon.

Det nygifte par Sidney Banzon har for nylig købt hus i Svebølle, hvor de bor med deres to drenge, femårige Wilas og Nórr på fire måneder. Hun kommer oprindeligt fra Tølløse, men da han er fra Kalundborg og både døbt og konfirmeret i Raklev Kirke, så var det det naturlige valg.

- Det er også her, vores børn er døbt, så det var vi slet ikke i tvivl om, fortæller Simone Sidney Banzon.

Da de lørdag eftermiddag kunne træde ud af Raklev Kirke til ris og lykønskninger fra familie og venner, fortsatte de ned mod Gisseløre, hvor de skulle have taget bryllupsbilleder. Herefter gik turen videre mod Skydebanevængets Forsamlingshus, hvor festen skulle stå. Her var 40 gæster inviteret til at feste og fejre til den lyse morgen - dog uden børn.

- Vores egne børn skal heller ikke med. Vi vil gerne have, at det bliver vores helt særlige dag, siger den kreative brud, som i den seneste tid selv har haft travlt med at lave bordkort og i det hele taget pynte op for at få den helt rigtige stemning.

Parret har kendt hinanden siden årsskiftet 2011/12, hvor Simone Sidney Banzon holdt nytår i Kalundborg. En veninde lokkede hende med på Diskotek Shooters, og her mødte hun sin Kasper.

Siden friede han til hende juleaften foran hele hendes familie. Han gik endda med til at skifte sit eget Pedersen ud med hendes navn.

- Jeg har et familienavn, som betyder meget for mig, og som går langt tilbage med stamtræ og det hele. Det har jeg altid fået at vide, at jeg skulle beholde, forklarer den nybagte brud, som også fortæller, at hendes mand allerede før brylluppet havde taget navnet til sig.

- Han spiller amerikansk fodbold i Søllerød Gold Diggers, og allerede nu har han Banzon stående på ryggen. I det hele taget fylder amerikansk fodbold meget i vores liv, og derfor lå det også lige for, at gøre noget ekstra ud af bryllupskagen. Den er lavet i Gold Diggers' farver, og mandefiguren på kagen står med en amerikansk fodbold, lyder det fra den nygifte brud.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk