26. september 2018
Carsten Svensson, Dansk Folkeparti.
Carsten Svensson, Dansk Folkeparti.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Integrationsdrømme skudt i sænk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Integrationsdrømme skudt i sænk
Debat Furesø - 18. august 2018 kl. 09:39
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Carsten Svensson
Byrådsmedlem, Dansk Folkeparti.

Den 2. juli, offentliggjorde Dansk-Tyrkisk kulturforening i Farum, at de havde købt nabohuset til moskeen på Rugmarken i Farum.

Med al ønskelig tydelighed, er vores fælles håb og drømme om at integrere denne befolkningsgruppe, dermed skudt i sænk. Der er fra den dansk-tyrkiske kulturforenings side, åbenbart et stærkt ønske om at fjerne sig fra Danmark og danske værdier, samt medfølgende lovgivning, normer og regler, udelukkende for at isolere sig i sin egen lille verden. I sin egen lille boble. Der er udelukkende et ønske om at fremhæve sin egen 'suverænt overlegne' kultur. Ikke at integreres i den danske.

Det giver virkeligt grobund for at forstærke parallelsamfundene.

Det er jo intet kulturcenter, det er en moske. Det bliver intet kulturcenter - det bliver en stormoske. Det er falsk retorik. Det er udelukkende for at sikre magten overfor de yngre, fastholde dem i en kultur der har håndhævede leveregler fra bronzealderen. Og desværre, aller vigtigste for patriarkerne i foreningen, for at fastholde magten over kvinder og børn.

Det er jo heller ingen hemmelighed at kvinder og børn, nedværdiges og betragtes som andenrangs mennesker af pågældende religion. Dette bekræfter Sabri Althintas, formand for Dansk-Tyrkisk Kulturforening i Farum, i Furesø Avis 2/7 2018. Citat: "I vores nuværende bygning har vi ikke så meget plads. Vi har nogle rum til mænd, men til kvinder og børn har vi ikke noget," fortæller Sabri Althintas" . Kvinder og børn er altså ikke velkomne. Ikke engang i lokaler der skal forkynde deres forstenede dogmer, af værste patriarkale skuffe.

Det er ingen større hemmelighed, at de budskaber der ofte spredes fra talerstolene i de Moskeer der financieres af Erdogan-Regimet i Tyrkiet, er direkte i modstrid med Danske værdier, love og normer. Antisemistismen er udbredt, hadefuld retorik overfor 'vest-verden' osv osv. Og Imamen i Farum får løn af det diktatorisk Erdogan-regime, alt ifølge de oplysninger der er tilgængelige. Der er altså et religiøs funderet, nationalistisk ønske om magtsikring i hjemlandet Tyrkiet, der spiller ind i ønsket om en stormoske i Farum. Og selvfølgelig også religiøs ekspansion.

Der er i forvejen rigeligt negativ indflydelse fra Hisb-Ut-Tahrir og salafistiske kredse i vores kommune. "kældermoskeer" er heller ikke ukendt. De unge bliver radikaliseret. DR dokumenterede disse forhold forrige år, hvor radikaliserede unge blev sendt til Syrien for at kæmpe for terrornetværket islamisk stat.

Tilbage står jeg og undrer mig. Tror de fra foreningens side, at vi er så ligeglade, passive eller dumme, at vi ikke kan gennemskue, at de går under dække med kultursnak? At det er ganske andre drivkræfter der motiverer dem? At våde drømme om kalifatets genopståen også hersker hér?

For et par år siden, syntes vores borgmester Ole Bondo Christensen, at det gav god mening at bygge stormoske for foreningen i Farum. Denne holdning går stik imod de officielle ønsker fra parti og politikere, om integration i det danske samfund. Der er i kommunen i forvejen masser af klubber og foreninger, som er åbne for alle. En enorm kulturel rigdom af foreninger. Jeg håber at Socialdemokraterne med borgmesteren i spidsen og alle øvrige politikere kan ane de ugler der er i mosen, omkring den nye stormoske.

Stormoskeen og alle integrationsforhindringer , skal stoppes. Det er trods alt år 20 18 og ikke år 18 20

(Forkortet af red.)