20. november 2018
- Jungshoved er udpræget cykelland, og man kan køre gennem skovene, siger Kuno, som synes, cyklen er helt optimal, når man skal opleve Danmark. Fotos: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

- Jungshoved er udpræget cykelland, og man kan køre gennem skovene, siger Kuno, som synes, cyklen er helt optimal, når man skal opleve Danmark. Fotos: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder og video: Her kæmpede Svend Gønge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder og video: Her kæmpede Svend Gønge
Oplev - 17. august 2018 kl. 09:06
Af Julie Grothen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Historiens vingesus, naturens storslåethed og nutidens driftighed. Det hele finder vi en af sommerens varmeste dag, da OPLEV Sjælland mødes med komponist og musiker Kuno Kjærbye. Han bor og har de seneste 18 år boet i Roskilde, men i maj 2018 overtog han og hans kone Hanne Tofte Jespersen et sommerhus i Roneklint på halvøen Jungshoved.

Find vej
  • Jungshoved Borgbanke og Kirke ligger på Jungshoved.
  • Du kan kommer hertil på cykel, til fods eller med bil - eller du kan lægge til i Jungshoved Kirkehavn.
  • Adressen er Hovmarken 4A, 4720 Præstø.

På cykel rundt i landet
Denne sommer har han tilbragt meget tid på sin cykel rundt i landskabet på Jungshoved. Han ved lige, hvilken gårdbutik der sælger de bedste økologiske tomater til ingen penge og har styr på, hvor man kan sove i shelter i skovområderne. - Her er så skønt og uberørt, siger han om det sted, som han har valgt at vise til OPLEV Sjællands læsere - når nu han skal vælge.

Vi står på toppen af borgbanken. Her skal man forestille sig, at der har ligget en gammel kongeborg, helt tilbage i 1100-tallet, og selvom der ikke er en eneste ruinstump tilbage heroppe, så er det faktisk ikke så svært. Borgen ligger ud til Jungshoved Nor og Bøgestrømmen og strategisk med udsyn over Stege Bugt. - Da vi kom her første gang, ledte vi efter en borg, men der er kun en banke, siger Kuno Kjærbye, som har læst Carit Etlars Gøngehøvdingen for flere år siden, men som overvejer at se, om romanfortællingen om Svend Gønge og svenskernes erobring af Danmark stadig holder vand. Og apropos vand, så er der meget af det næsten hele vejen rundt, når man står på toppen af banken.

Får og vand
Det er snart 400 år siden, at borgen blev ødelagt, og på toppen af banken kan man læse en hel del af historien i en bladrebog i plastic, fastmonteret på en pæl. - Det en interessant historiebog. Den er virkelig godt skrevet, siger Kuno Kjærbye, som kun afbrydes af fårenes mæh'en.

Dem er der en del af, og deres efterladenskaber ligger ret så tæt. Men kan man finde et par kvadratmeters (afsvedet) græs, så er slotsbanken også et fint sted til en picnic. - Vi tager cyklen, og her er skyggefuldt, så man kan lægge sit tæppe og spise frokost i det grønne, siger Kuno Kjærbye.

For foden af slotsbanken ligger Jungshoved Kirkehavn, hvor en håndfuld lystbåde duver i sommervinden. Og lidt længere henne forbi blommetræer, hyld og snerler lægger den gamle postbåd Røret til. Det er et privat initiativ, der i sommersæsonen sørger for at befordre passagerer - og cykler - mellem Jungshoved, Nyord og Møn. Og endelig er der Jungshoved Kirke. Den er fra 1200-tallet, åben som vejkirke og ud over at glæde os over den noget lavere temperatur, ser vi på kalkmalerier af narrehoveder og djævle og kigger ind i tårnhuset, der er gravkapel for H.A.Brockenhuus (død 1803), som var stiftsamtsmand for Sjælland og hustru Elisabeth.

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk