20. november 2018
Forventningerne til den nye friskole er høje hos både børn og forældre. 	Foto: Hans Jørgen Johansen
gallery icon

Se billedserie

Forventningerne til den nye friskole er høje hos både børn og forældre. Foto: Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Ny skole slog dørene op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Ny skole slog dørene op
Opdateret 13. august 2018 kl. 13:38
Kalundborg - 13. august 2018 kl. 11:04
Af Søren Kloster Sørensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Selvom de grå og regnfulde skyer hang tungt over Røsnæs mandag formiddag, så sitrede luften af arbejdsiver og tro på fremtiden i Ulstrup.

Dannebrogsflagene prydede hele byen som en markering af, at det var første skoledag for Friskolen på Røsnæs, der fortsætter, hvor Røsnæs Skole med lukningen slap efter sidste skoleår.

En massiv arbejdsindsats fra skolens bestyrelse, personale og villige forældre gennem de seneste måneder har gjort den nye friskole klar til knap hundrede elever - nogle gamle, men også rigtig mange nye - i klasserne fra 0. til 7.

- Det er så fedt at starte en ny skole. Desværre skinner solen ikke på os i dag, men det håber og tror vi på, at den vil gøre i fremtiden, lød det fra skolebestyrelsesformand Karin Anholm, inden hun klippede det røde bånd og erklærede skolen for åben foran elever og de mange fremmødte forældre, som for manges vedkommende har brugt en del af sommerferien på at male og renovere skolen.

De kommende skoleår vil skolen blive udvidet med fuld udskoling op til 9. klasse, og den grøne profil med fokus på udeliv og bevægelse vil blive videreført.

Det glæder den nye skoleleder Jakob Søborg.

- Vi har faciliteterne til det, og derfor er det naturligt at fortsætte med de gode ting, som var her på folkeskolen. Men to tredjedele af lærerbesætningen er skiftet ud, og vi har rigtig mange nye elever, så der er tale om en helt ny skole med stærke kræfter og nye værdier. Det er det, der skal profilere os som skole fremover, siger han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk