24. september 2018
Positionskamp ved hjørnespark. Foto: René Larsen
gallery icon

Se billedserie

Positionskamp ved hjørnespark. Foto: René Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stolpe-stolpe-ind i sidste minut

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stolpe-stolpe-ind i sidste minut
Opdateret 11. august 2018 kl. 17:29
Sport FAA - 11. august 2018 kl. 16:56
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det har været en træg start for Ledøje-Smørum i Danmarksseriens pulje 2. I premieren måtte Ledøje-Smørum nøjes med uafgjort mod Roskilde KFUM, og lørdag eftermiddag måtte de hvid-sorte se sejren forsvinde i sidste minut af opgøret mod Kastrup, der endte 2-2.

Ledøje-Smørum var indstillet på at forsvare en føring hjem, men hjemmeholdet blev en kende for passive, og så kunne indskiftede Viktor Ziegler sikre udligningen med et skud fra kanten af feltet. To gange tidligere havde han ellers ramt en afslutning skævt, men tredje gang var lykkens gang, og bolden tog begge stolper, inden den sneg sig over mållinjen.

Det var en lang næse til Ledøje-Smørum, der ellers havde bragt sig foran tidligt i kampen. Benjamin Madsen slap fri over højrekanten, og så skulle Frederik Jørgensen bare skubbe bolden i nettet. Siden var det også ved at blive 2-0 efter samme opskrift. Benjamin Madsen driblede sig godt igennem ved baglinjen, men Emil Scott fik styret bolden forbi ved forreste stolpe.

Kastrup havde kun et par behjertede forsøg fra Kim Have, men på 1. halvlegs sidste aktion var amagerkanerne tæt på at udligne, da Mathias Hvass headede et hjørnesparksindlæg lige forbi.

Det var et varsel om, at Ledøje-Smørum ikke skulle tage for let på det. Men der blev ikke hørt efter. Efter et nyt hjørnespark fik Kastrup udlignet i 2. halvleg, da Mathias Hvass på det nærmeste fik tacklet en løs bold i feltet i nettet.

Ledøje-Smørum fik dog i første omgang svaret igen. Og igen var Benjamin Madsen den chanceskabende part. Han fik kombineret sig igennem og afsluttet på tværs i feltet, så Frederik Jørgensen igen let kunne score fra tæt hold til 2-1.

Kort efter var Emil Scott Rasmussen helt fri, men han fik ikke scoret på den tidligere Gladsaxe-Hero- og Birkerød-målmand Ovays Azizi.

- Det kunne ellers have lukket kampen, erkendte Ledøje-Smørums skuffede træner Kim Kjærsgaard.