24. september 2018
@CASANOVA Chantal.
gallery icon

Se billedserie

Foto: @CASANOVA Chantal.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kan man være på fornavn med Jupiter?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kan man være på fornavn med Jupiter?
Ambassadøren har ordet - 03. august 2018 kl. 13:54
Af Kirsten Biering, ambassadør i Frankrig
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
arrow Læs også: Med mere velstand følger mere affald

»Hej, Manu«.
»Nej, nej. Det her er en officiel ceremoni«, lød det skarpt fra Frankrigs 40-årige præsident Emmanuel Macron, hvis kælenavn er »Manu«. »Du tiltaler mig som »republikkens præsident« eller »monsieur«, fortsatte han, mens han klappede den unge skoleelev på hænderne. »Her synger vi i dag Marseillaisen og mindes præsident de Gaulle. Få du dig først en uddannelse, så kan du lave revolution bagefter«.

Sammenlignet med et konstitutionelt monarki som Danmark, hvor politik først og fremmest er et anliggende for de folkevalgte på Christiansborg, er Frankrigs præsidentielle system anderledes. Præsidenten er både den centrale magtfaktor og et symbol. Emmanuel Macron opfordrer ofte de unge til ikke at følge reglerne. Hans politiske platform er disruption og fornyelse. Samtalen er fri, direkte, men der skal være respekt for selve funktionen.

Det giver altid skvulp, når Macron minder franskmændene om det. Men ikke længe. For flertallet kræver en præsident i fuld figur, måske knap så landsfaderlig som i Charles de Gaulles tid, men formerne skal holdes.

Franske præsidenter har mere magt end de fleste politiske ledere i Europa. Han - der har til trods for flere tilløb endnu ikke været en hun - er både landets politiske drivkraft (uden større parlamentarisk kontrol), den militære øverstbefalende og den ceremonielle hovedperson. Postens mange formelle udtryk og Elysees-palæets glans er med til at understrege embedets ophøjethed.

Hvor den seneste præsident Hollande ville være »den almindelige præsident«, og dennes forgænger Sarkozy - »præsident bling-bling« - havde hang til jet-set, er Macron gået tilbage til embedets udformning, som den ikke mindst var under præsident Francois Mitterrand. Mitterrand var kendt for en sjældent tung brug af symboler, samtidig med at han forfulgte en særdeles aktiv politisk dagsorden.

Første eksempel så man, da Macron efter valgsejren i 2017 langsomt og alene bevægede sig over pladsen ved Louvre til tonerne af Beethovens »Ode til glæden«. Stort set som præsident Francois Mitterrand i sin tid ved Panthéon. Den traditionelle kortegekørsel til Triumfbuen foregik i åben militærvogn til understregning af den del af præsidentens funktion, som militær øverstbefalende.

Og da Macrons første officielle foto som præsident blev udsendt, var det som kunsthistoriens store billeder af magtens personer spækket med symboler. Vinduet, der står åbent mod verden, bøgerne (heriblandt de Gaulles krigserindringer), uret (»jeg bestemmer selv mit tempo«, sagde Macron ofte under valgkampen), den galliske hane spejlet i en af den moderne præsidents iPhones. Det kan for fremmede næsten være for meget. Men i Frankrig er symboler en væsentlig del af magtens billede - en måde, hvorpå magten fremstiller sig selv - men også et værktøj for udenforstående til at se, hvordan magten forstår sig selv.

Præsidenten er født i 1977, uden erfaring fra tiden med de store politiske forbilleder eller for den sags skyld med politik, før han blev valgt til præsident. Han er til gengæld meget historisk bevidst. Emmanuel Macron talte allerede før præsidentvalget om behovet for en »Jupiter« som leder af Frankrig. Ligesom den romerske himmelgud til stede i hver en krog, men samtidig hævet over dagligdagens små slagsmål. Selv franskmændene trak lidt på smilebåndet af den unge mands store ambitioner. Men egentlig ikke af, hvor han ville hen.

Macron ser sig selv som en fortsættelse af Mitterrand og præsident de Gaulle. Det er her vigtigt at understrege, at også for dem drejede præsidentmagtens symboler sig mindre om dem selv end om Frankrig og Frankrigs unikke storhed. Et samlingspunkt, en identitet.

Emmanuel Macron er kommet til magten på et tidspunkt, hvor Frankrig havde tabt pusten, økonomisk, mentalt. En præsident kan så som han komme med et moderne politisk reformprogram, der skal give ny vind i sejlene. Men en præsident må også give en ny tro på, at franskmænd kan stå sammen og få det til at lykkes. Melankoli er en velkendt del af den franske mentalitet, tæt beskrevet af Voltaire over Hugo til Sartre. Og det seneste årti har Frankrig virkelig været i et temmelig mørkt hjørne. Macron bringer et anderledes budskab om optimisme og fornyet stolthed over Frankrig. Her spiller symbolerne personificeret i præsidentmagten en stærk rolle.

Det er i de modsætninger, vi andre hurtigt kan forvilde os. Men man skal ikke tage fejl. I den franske tradition er den folkevalgte præsident måske ikke på fornavn med sin befolkning, men han står i højeste grad til ansvar over for den - hvad enten han kalder sig Macron, de Gaulle, Mitterrand. Eller Jupiter.

Den franske præsident kommer til Danmark på statsbesøg i slutningen af august måned.

arrow Der er 16.000 km mellem Danmark og Australien, men ...
30. juli 2018 kl. 08:19 Opdateret: kl. 17:19
arrow Det går ufatteligt godt i Norge
25. juli 2018 kl. 06:41 Opdateret: kl. 06:41