14. november 2018
Oldemoren fortæller, at ud over vold i hjemmet, har man også tydeligt kunnet se på børnenes fysiske fremtoning, at de har været svigtet hjemmefra.  Den 31-årige kvinde endte med at få en betinget fængselsstraf for vold mod sine døtre ved Retten i Næstved. Det skete, seks år efter kvindens mormor havde sendt en indberetning til Næstved Kommune.Modelfoto: Simon Knudsen
Oldemoren fortæller, at ud over vold i hjemmet, har man også tydeligt kunnet se på børnenes fysiske fremtoning, at de har været svigtet hjemmefra. Den 31-årige kvinde endte med at få en betinget fængselsstraf for vold mod sine døtre ved Retten i Næstved. Det skete, seks år efter kvindens mormor havde sendt en indberetning til Næstved Kommune.Modelfoto: Simon Knudsen
Foto: Simon Knudsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 74-årig oldemor efter voldssag: Gør ondt at se mit barnebarn miste sine børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

74-årig oldemor efter voldssag: Gør ondt at se mit barnebarn miste sine børn
Næstved - 02. august 2018 kl. 14:00
Af Esben Thoby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Den ældste pige er 11 år og vejer 92 kilo. Det er selvfølgelig ikke normalt. Hun er også begyndt at klippe i sig selv med en saks. Det gør meget ondt at se på.

arrow Læs også: Mor dømt for mishandling og vanrøgt af datter i årevis

Et sted i Næstved sidder 74-årige Minna og græder. Men kun en enkelt gang, mens hun åbner op og fortæller om sine to oldebørn, der nu har været anbragt på institution i knap et år. Deres 31-årige mor blev for nylig idømt en betinget fængselsstraf for vold mod sine døtre på 11 og 5 år.

For historien er ikke ny, og barnebarnets svigt af sine børn har stået på i årevis. Ja, Minna sendte faktisk en indberetning til kommunen allerede i 2012. Alligevel optræder hun anonymt og under andet navn i artiklen. Udadtil er familien nemlig helt og aldeles almindelig.

- Nu skal mit barnebarn udføre samfundstjeneste under kriminalforsorgen. Kriminalforsorgen? Tidligere har ingen i vores familie fået så meget som en fart- eller parkeringsbøde.

Minna har tre børn, syv børnebørn og tre oldebørn. Hun er nu pensionist efter et liv som både hjemmegående og med arbejde i forskellige butikker.

- Problemerne med mit barnebarn startede allerede i konfirmationsalderen, hvor hun begyndte at rende meget efter drenge. Og siden da har hun været en drukmås. Men der sad et godt hoved på hende. For nogle år siden var hun involveret i en trafikulykke, og det ændrede også hendes måde at være på, forklarer Minna og fortsætter:

- Senere tog hun også stoffer. Men det var ikke så meget hende, der drak og havde stofmisbrug. Det var de mange forskellige mænd, som hun var sammen med. Én gav hende bank, så hun fik blå øjne og ikke kunne aflevere og hente i børnehaven i en måned - han havde i forvejen forbud mod at se sine egne børn i Sorø Kommune - og en anden røg hash og var kriminel. Til en af hendes fødselsdage var der en torsk, som var så fuld, at han tog sit lem frem og svingede det rundt foran tre børn. Der har været mange chokerende oplevelser.

Den 74-årige kvinde mener, at primært den dårlige indflydelse fra de forskellige mænd i barnebarnets liv er årsagen til, at det er endt så skævt.

- Jeg har spurgt hende mange gange, hvorfor hun dog får fat i sådanne nogle typer - »du er jo ikke vokset op i sådan et hjem.« Hendes fem år yngre lillesøster er fuldstændig anderledes. De er som nat og dag. Hun passer sit job, har sin egen lejlighed og en dejlig søn. På et tidspunkt havde hun sin egen salon. »At du gider,« sagde hendes storesøster. Hun har altid været doven og er gået fra den ene uddannelse til den anden. Nu er hun på kontanthjælp, siger Minna.

Hun fortæller samtidig, at den 31-åriges lillesøster har været »mere en mor for børnene« end kvinden selv. Da den ældste skulle tegne sin familie i børnehaven, tegnede hun sin moster og ikke sin mor. Børnene har to forskellige fædre, og ingen af dem har noget med deres døtre at gøre.

- Hele familien har gjort rigtig meget for at hjælpe. Min afdøde mand og jeg havde engang den ældste på besøg i en hel uge, uden at hendes mor så meget som ringede for at høre, om hun havde det godt. Mit barnebarn skulle bare have gang i mandfolk, lyder det fra Minna.

- Vi har prøvet alt. Jeg har også hjulpet med husleje og mad. Jeg ved, at min datter har taget et banklån for at hjælpe med at betale huslejegæld. Det har været meget frustrerende at følge, tilføjer hun.

Minna har ikke haft indtryk af, at børnene er blevet slået jævnligt. For hende har svigtet vist sig på andre måder, såsom den 11-åriges voldsomme vægt og et par piger i gammelt og uvasket tøj.

Minna forklarer, at hendes barnebarn inden retssagen fik chancen for at bo på en institution sammen med sine børn, så hun kan lære at være en ordentlig mor for dem. Efter et halvt år gav den 31-årige op, og pigerne bor nu på institution alene.

- Jeg må sige, at jeg faktisk er rigtig vred. Jeg har haft fat i hende så mange gange. Forstå mig ret, men jeg er blevet lidt ligeglad med mit barnebarn. Jeg tænker meget mere på mine to oldebørn. Nu håber hele familien, at hun med dommen har fået et vink med en vognstang. At hun kan vågne op og komme på rette vej og måske på sigt få sine børn igen, lyder det fra den 74-årige, som dog er ærgerlig over, at det skulle ende med en retssag.

- Jeg sendte en indberetning i 2012 og hørte aldrig en pind. Jeg havde da forventet et svar. Siden kom kommunen ind over, men der har været mange forskellige sagsbehandlere, og der er slet ikke sket nok. Havde man lyttet mere til os, var det måske ikke gået så galt.

arrow Dom stadfæstet: Seks års fængsel for forsøg på at slå ekskone ihjel
12. september 2018 kl. 07:20 Opdateret: kl. 21:00
arrow Punktum i bizar sag om overfald på brødrepar
06. september 2018 kl. 10:53 Opdateret: kl. 09:40

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk