20. september 2018
Screen Shot 2018-08-01 at 15
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvilket skæg passer til dit jakkesæt?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvilket skæg passer til dit jakkesæt?

Du skal se godt ud i dit jakkesæt. Men hvordan passer dit skæg egentlig sammen med dit jakkesæt? Vi var på besøg hos barbershoppen Men’s Cutting Club i København for at få rodet bod på misforståelser, sat ord på skæggets form og skæggets praktiske funktion sammen med et jakkesæt.

Jeg møder Christoffer fra Men’s Cutting Club på en sommerdag, hvor de store skæg bliver klippet ned, trimmet og passet til. Jeg kunne heller ikke forestille mig mange gå med et stort skæg til et jakkesæt. Så det første jeg spurgte Christoffer fra Men’s Cutting Club var: hvorfor egentlig have et skæg til jakkesættet?

Christoffer: Da skæg for alvor blev populære at bære, var det hipsterne, de smarte, modebevidste typer, der kunne lide et langt og vildt skæg. Det gik ikke så godt til et jakkesæt. Nu er den trend vendt mod et mere velfriseret udtryk. Det er velformet med skarpe linjer, der rammer ansigtet utrolig godt ind – i form at et karakteristisk og stramt udtryk.

Et stramt udtryk er netop, hvad jeg ofte har forbundet jakkesæt med. De skal sidde på den, der bærer det, og det samme kendetegner altså skægget i dag. Christoffer nævner også, at skægget i høj grad skal passe til hovedet, ligesom jakkesættet også skal passe til kroppen.

Du skal forstå dit ansigts form og skægget skal ikke sidde i skjortekraven

Det er ikke nok med, at skægget skal passe til dit ansigts form, men håret bliver klippet til dit skæg og omvendt. Christoffer udtrykte stærkt, at ”der skal være en ligevægt, når vi klipper. Enten er håret ”vildt” og skægget kort og stramt, eller også er håret stramt og velklippet og skægget stort, bokset og gerne smalt, så det følger hårets smalle udtryk.”

Udover dette klipper de meget pratisk, når det gælder folk, der går klædt i jakkesæt til hverdag. Skægget skal derfor helst ikke sidde i skjortekraven – det bliver for upratisk og ukomfortabelt, for den der bærer det.
Så lige meget hvad, om ligevægten mellem håret og skægget skal vedligeholdes, eller skægget ikke skal drukne skjorten og jakkesættet i hår, så er skægget generelt mere tætklippet til et jakkesæt.

Screen Shot 2018-08-01 at 15

Han giver følgende tips:
• Skægget følger hovedet ligesom jakkesættet følger kroppen.
• Skægget er tætklippet.
• Er det over en måned siden, du har fået klippet dit skæg, burde du få klippet det igen.
• Skægget skal ikke sidde i skjorten

Formen på skægget følger funktionen
Ét af de vigtigste rettesnore at følge for barberene er: at finde ud af hvad personerne, som de klipper, arbejder med. De prøver at sætte sig ind i deres hverdag og forstå, hvad de har brug for. Er de f.eks i et erhverv, der ikke tillader de store afvigelser, er det godt med et tætklippet skæg til jakkesættet. Er det omvendt et lidt mere løssluppent arbejdsmiljø og udtryk, som personen er en del af, kan det sagtens være et lidt mere vildt skæg. Men Christoffer oplever dog i høj grad, at hans kunder kommer fra lidt mere saglige erhverv, hvor det stringente og ofte rigide look præger billedet – både i skægget og med hensyn til jakkesættet. Det kan være alt fra erhvervsfolk, politifolk eller ejendomsmæglere, der gerne vil have det klippet tæt og velsiddende.

Hvis du er i tvivl om, hvilket skæg, der lige netop passer dig, har Christoffer et andet godt tip. Hvis du har et stort skæg, kan de altid klippe det i etaper, så du selv kan vurdere, hvad du har lyst til. På den måde bliver alle muligheder set igennem. Det giver også et godt overblik over, hvilke skæg der i fremtiden ville kunne passe dig. Tag derfor endelig billeder undervejs i klipningen, så du i fremtiden kan vurdere, hvad du har lyst til. Disse ting kan du få gjort hos Men’s Cutting Club.

Screen Shot 2018-08-01 at 15

Men én ting er sikkert, mente Christoffer, at man først og fremmest skal bære sit skæg med stil. Det betyder samtidig, at lige netop dit skæg har en særlig inviduel karakter. Pas og plej det derfor godt – med både olie og børste, så kommer det til at stå skarpt, både til jakkesæt og til alt andet tøj.