20. september 2018
Én af de ting Martin Stenner hjælper de unge mentees med, er at bryde opgaverne op og lave en oversigt. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Én af de ting Martin Stenner hjælper de unge mentees med, er at bryde opgaverne op og lave en oversigt. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mentor for unge: -Jeg tager aldrig valgene for dem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mentor for unge: -Jeg tager aldrig valgene for dem
SøndagsAvisen - 23. august 2018 kl. 10:30
Af Katrine Thorlund
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg har en følelse af, at der var én der hjalp mig videre, og det vil jeg gerne give tilbage.

Martin Stenner byder os velkommen på Google Danmarks kontor i hjertet af København.

Vejen til jobbet hos Google har ikke været en lige vej og slet ikke uden udfordringer. Det er måske én af de største styrker ved Martin Stenner på 31, der ved siden af jobbet som Industry Manager, også laver en del frivilligt arbejde som erhvervsmentor i indsatsen 'Bryd unges ledighed NU!', et projekt under Foreningen Nydansker.

Den frivillige mentorindsats hjælper udsatte unge i alderen 15 til 30 år med at blive afklaret omkring uddannelse og job.

Mentorerne forventes at investere tre timer om måneden i tre til seks måneder. På denne tid kan mentoren hjælpe med at undersøge den unges muligheder, skrive cv, ansøgninger eller måske bare spore sig ind på en uddannelsesretning. Det har vist sig at have en god effekt, at mentoren er frivillig og derfor ikke kommer fra hverken kommunen eller er betalt for at tale med den unge.

Glasset halvt tomt

- I 10. klasse havde jeg en lærer, som ville give mig noget tid og overskud til at sige: Martin hvor skal du hen og hvad kunne du tænke dig? Hvis jeg ikke havde haft det, så havde jeg siddet et helt andet sted i dag, fortæller Martin Stenner, der i slutningen af folkeskolen ikke havde høje forventninger til uddannelse:

- Det sidder stadig meget i mig, at vi skal give tilbage. For det er ikke alle, der får så mange ressourcer hjemmefra. Man har nogle gange brug for sparring fra nogen, som ikke er familie og det fik jeg heldigvis. Jeg er nok én af de få, som er kommet ud af det område, jeg er vokset op i og hvor det går godt.

For det er gået godt for Martin Stenner trods en udfordrende start på studielivet. Efter 10. klasse starter han på HTX:

- Jeg gik på HTX, som er en teknisk eksamen. Men jeg gik der primært fordi, hvis jeg ikke kunne klare det, så kunne jeg altid blive elektriker, da HTX gav merit. Så det har altid været glasset halvt tomt for mig, fordi det var så hårdt. Når du er i et miljø, som bare siger 'du kan ikke blive til noget', så er den rigtig svær at knække. Men jeg klarede HTX, og hvad skulle jeg så?

Martin Stenner ender med at rejse til den fattige by Calcutta i Indien. Her læser han en del af sin kandidat i International Marketing and Management, inden han igen vender hjem til Danmark.

- Da jeg kom hjem igen, arbejdede jeg for L'Oréal om dagen, og så sad jeg og skrev min kandidat om natten. Så jeg blev gode venner med nattevagten og rengøringen. Det var en super hård tid.

Bryder opgaven op

Den hårde læring, Martin Stenner har haft på sin vej gennem uddannelse og ud på arbejdsmarkedet, betyder, at forståelsen for de unge er stor. Martin Stenner har som mentor en helt klar tilgang til, hvordan han hjælper:

- Jeg hjælper de unge med det, jeg kalder 'get shit done' - få skrevet den ansøgning, for det kan være rigtig svært. Så sidder vi i Google docs, hvor vi begge kan skrive samtidig, og så aftaler vi, at nu skriver du bare ti stikord og så hjælper jeg dig med at skrive nogle linjer. De her ting er så svære, hvis ikke du har nogen, der kan hjælpe dig med dem.

Som erhvervsmentor kan det være en svær balancegang at støtte, samtidig med også lade de unge forsøge at flyve selv.

Mange af de unge er kommet i kontakt med erhvervsmentoren gennem deres kontaktperson i kommunen og selvom viljen kan være der, så kræver det hårdt arbejde at ændre vaner og fastholde den positive udvikling. Op og nedture som Martin Stenner også er stødt på med de unge, han har arbejdet med.

- For nogle af de unge er det måske svært at finde balancen mellem skole og venner. Jeg tager aldrig valgene for dem, men jeg hjælper dem med opstille valgmulighederne. 'Vil du spille playstation med Kenneth, når du burde lave lektier. Hvad giver hvad?' Hvis bare de kan se, at hvis de dropper lektierne, så bider det dem i røven senere. Det lykkes nogen gange og andre gange ikke, siger Martin Stenner og fortsætter:

- Der er også nogen, som falder igennem fordi de ikke lige kom op om morgenen og så ryger de ud af studiet. Det er hårdt og jeg bliver da påvirket og jeg tænker, 'Smid nu de venner ud til siden og kom af sted. Bid dig fast. Det er bare et halvt år, så kommer du i praktik og så er du på den grønne gren.' Jeg kan jo ikke andet end at vise dem noget af vejen, de skal jo selv gå.

De vigtige succesoplevelser

Som mentor i 'Bryd unges ledighed NU!' forventes det ikke, at du kan skaffe den unge et job. Men du kan hjælpe med at få identificeret de styrker, den unge har og finde en retning, de kan gå.

- Nogen af dem er meget hurtigt igennem. Jeg havde en pige, som bare skulle have hjælp til at skrive en ansøgning. Det gjorde vi sammen, og så havde hun brug for, at der var én, der ventede på hende udenfor 7Eleven, når hun havde været inde med ansøgningen. Jeg laver også nogle gange rollespil med de unge. For hvad er det værste, der kan ske, når du går ind og afleverer en ansøgning. Nogen er bange for, at de griner af dem eller andet. Så laver vi en situation, hvor de går udenfor døren og så sidder jeg og spiller Fakta-medarbejder.

Heldigvis kaster meget af det arbejde mentorerne laver med de unge også positive resultater af sig.

En intern undersøgelse lavet af indsatsen 'Bryd unges ledighed NU!' viser at 71 procent af de unge, der matches med en erhvervsmentor, er kommet videre i job, praktik, uddannelse eller har fået en læreplads indenfor 4 måneder.

- Det er bare så fedt og giver så meget, når de får en kæmpe succes. Når de stolte skriver til mig, at de fik sendt ansøgningen af sted, og jeg kan svare, at det er super fedt. Det er ligegyldigt, om de fik et nej - bare det at de gjorde det. Eller de kom ind på den uddannelse, de gerne ville eller fik jobbet. Hvis bare jeg kan hjælpe nogle af de her drenge og piger videre, så er det bare det hele værd, fortæller Martin Stenner.

Bryd unges ledighed nu!

Indsatsen 'Bryd unges ledighed NU!' er en del af Foreningen Nydansker.

De unge er mellem 15 og 30 år.
Som mentor kan du hjælpe den unge med at afklare, hvilken uddannelsesvej de kan gå.

Nogle unge har brug for hjælp til ansøgninger og cv.

Kunne tænker dig at blive mentor? Læs mere på www.foreningen-nydansker.dk.