18. november 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mystik om spildevandet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mystik om spildevandet
Debat Halsnæs - 13. juli 2018 kl. 10:19
Af Poul Nielson, Anna Bergenholzvej 2, Liseleje
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er ikke til at forstå problemet med forureningen fra udledningen af spildevand i Liseleje. Melby rensningsanlæg har ifølge oplysningerne i avisen biologisk rensning. Dette skulle betyde, at udledningen i Kattegat ganske enkelt ikke forårsager noget problem. Samtidig har vi dog fået oplyst, at der ved arbejdet med udvidelsen af anlægget i forbindelse med etableringen af røret fra Hundested til Melby kunne blive tale om situationer med overløb.

Mere end lige dette har vi ikke fået at vide. I stedet har der været nogle mærkelige udsagn om vind og vejr ved kysten. Ledelsen på rensningsanlægget mener, at ledningen ud i Kattegat bestemt er lang nok. Det lyder da også helt rigtigt, - forudsat, naturligvis, at det, man udleder er renset i henhold til den standard, der nu om dage er krævet.

Spørgsmålet er derfor: Har man på Melby rensningsanlæg periodisk ladet spildevandet køre uden om det biologiske trin i rensningen uden at orientere om det? Hvis ikke dette er det rigtige svar på mysteriet, hvad er så det rigtige svar?