16. november 2018
Mens der næsten ikke er nogle overvægtige børn i kommuner som Rudersdal og Hørsholm, udgør de en stor del af børnene i kommuner som Ishøj og Høje-Taastrup.
Mens der næsten ikke er nogle overvægtige børn i kommuner som Rudersdal og Hørsholm, udgør de en stor del af børnene i kommuner som Ishøj og Høje-Taastrup.
Foto: dotshock/Shutterstock
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her vejer mange børn for meget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her vejer mange børn for meget
Lev sundt - 08. juli 2018 kl. 06:50
Af Søren Arildsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er stor forskel på, hvor overvægtige børn er i de forskellige kommuner. Det skriver Jyllands-Posten, der har set nærmere på andelen af svært overvægtige børn i 4.-6 klasse (mellemtrinnet) i landets kommuner.

arrow Læs også: Store forskelle i andelen af overvægtige børn rundt om i landet

Undersøgelsen, som bringes i morgenavisens søndagsudgave, er baseret på tal fra Den Nationale Børnedatabase. På landsplan udgør andelen af svært overvægtige børn i 4.-6- klasse 3,1 procent.

I artiklen konkluderer Jens Meldgaard Bruun, der er professor, fedmeforsker og overlæge på Regionshospitalet i Randers, at der er en klar sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau og indkomst og børnenes overvægt.
"Fortæl mig din løn og dit postnummer, så kan jeg sige, hvor sandsynligt det er, at dit barn er overvægtigt," siger han til Jyllands-Posten.

Vestegnen værst

På Sjælland er Vestegn-området ved København topscorer i overvægt. Her topper Høje-Taastrup og Ishøj kommuner, hvor antallet af svært overvægtige børn i de tre klassetrin udgør mellem 8 og 9,9 procent. Lige efter følger Albertslund og Brøndby kommuner, hvor procenten af overvægtige udgør 6-7,9 procent.

Helt i den anden ende finder man kommuner som Hørsholm og Rudersdal, Roskilde, Stevns og Egedal. Her udgør antallet af svært overvægtige børn i de tre alderstrin under to procent. Det viser den opgørelse Jyllands-Posten har foretaget.

Fem kommuner har placeret sig i mellemgruppen med tendens til at rykke op i den dårlige ende. Det drejer sig om Kalundborg, Næstved, Vordingborg, Vallensbæk og Halsnæs kommuner, hvor andelen af svært overvægtige børn udgør mellem 4 og 5,9 procent.

For at finde topscorerne af svært overvægtige skal man dog uden for Sjællands-området. I kommunerne Jammerland, Struer, Kolding og Middelfart, udgør andelen af svært overvægtige børn over ti procent.

Faktisk er der næsten 20 procent i forskel på Rudersdal og Jammerland kommune. I Rudersdal er antallet af overvægtige børn på 0,7 procent. I Jammerland 20 procent.

Sådan ser det ud på Sjælland:

8-9,9 procent svær overvægt:
Høje-Taastrup, Ishøj

6-7,9 procent svær overvægt:
Albertslund, Brøndby

4-5,9 procent svær overvægt:
Kalundborg, Næstved, Vordingborg, Halsnæs, Vallenbæk

2-3,9 procent svær overvægt:
Odsherred, Slagelse, Holbæk, Sorø, Ringsted, FAxe, Køge, Lejre, Frederikssund, Gribskov, Helsingør, Hillerød, Allerød, Furesø, Ballerup, Hvidovre, Rødovre, Gladsaxe, København, Tårnby og Dragør.

0-1,9 procent svær overvægt:
Hørsholm, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Frederiksborg, Glostrup, Roskilde, Solrød, Stevns.