14. november 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Spildevandsledning bør forlænges

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Spildevandsledning bør forlænges
Debat Halsnæs - 05. juli 2018 kl. 10:14
Af Ebbe Kanneworff, Fødfodvej 8, Nødebohuse
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Frederiksborg Amts Avis' Halsnæsside refererede for et stykke tid siden, at en badevandsprøve fra stranden mellem Liseleje og Lille Kulgab havde en fem ganges overskridelse af bakterieindhold, som kommer fra spildevand. Kommunen talte om en fejl ved prøvetagningen.

Frederiksborg Amts Avis fra den 3. juli: »Ifølge Halsnæs Kommune blev der i 1997 lavet en vurdering af Liseleje spildevandsledningen efter flere målinger med overskridelse i badevandskvaliteten, men her konstaterede man (heller ikke som i dag) ingen utætheder.«

Det er almindelig viden om havet, at det ikke er muligt at udlede spildevand lidt over 1 km fra land uden periodisk at forurene badevandet, fordi vind- og vandbevægelse kan føre vandet mod kysten. Vand blandes ikke, som man kunne forvente, men spildevandet kan efter udledning føres som en samlet ufortyndet vandmasse til kysten.

Når der med den nye spildevandsplan er penge til at nedgrave en kloakledning gennem hele Halsnæs fra Hundested til Melby i stedet for at rense vandet ordentligt på Hundested rensningsanlæg - så må det være et krav, at spildevandsledningen forlænges, så beregninger kan vise, at kysten ikke kan forurenes.