22. september 2018
Der kommer fokus på leg i institutioner. 
Billedet stammer fra Sandved Børnegård, der er blevet en DGI-institution. Arkivfoto
Der kommer fokus på leg i institutioner. Billedet stammer fra Sandved Børnegård, der er blevet en DGI-institution. Arkivfoto
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børn har krav på leg, når de bliver passet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børn har krav på leg, når de bliver passet
Lev sundt - 03. juli 2018 kl. 16:42
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Læring har længe været centralt hos børn, når de blev passet i en institution eller dagpleje. Men - nu skal der være fokus på leg. Søndag trådte en lovændring i kraft i dagtilbudsloven, og i de nye formålsparagraffer er ordet "leg" kommet i fokus. Børn har med andre ord krav på leg, når de bliver passet i dagtilbuddene.

Det vækker begejstring hos DGI. Annette Vilhelmsen er medlem af hovedbestyrelsen i DGI, og hun mener, at leg har været overset i børns udvikling.

- Der har været nogle år, hvor der har været stor vægt på læring og læringsmål og stor fokusering på at kunne måle og veje alt, hvad børn skal igennem. Nu tror jeg simpelthen, man har besindet sig og forstået, at det centrale er legen, og at leg har værdi i sig selv, siger hun til DR P4 Østjylland.

Der er også den fordel, at hvis børn i en tidlig alder får styr på kroppen og motorikken, kan det på længere sigt give dem lyst til at dyrke motion som eksempelvis fodbold eller håndbold.

- For DGI er det helt centralt, at børn oplever glæden ved legen med bolden, inden de begynder at skulle forstå reglerne for det egentlige boldspil, siger Annette Vilhelmsen.