25. oktober 2021
uUdenrigsminister Lene Espersen efter hjemkomsten i søndags fra ferien i Italien.
uUdenrigsminister Lene Espersen efter hjemkomsten i søndags fra ferien i Italien.
Foto: Niels Ahlmann Olesen /Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udenlandsk presse stiller skarpt på Lene E

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udenlandsk presse stiller skarpt på Lene E
Den massive omtale i danske medier af udenrigsminister Lene Espersens meritter har nu bredt sig til udlandet, hvor fingrene ikke lægges imellem.
Opdateret 05. august 2010 kl. 13:05
Verden - 05. august 2010 kl. 13:02
Af Ritzau
I den snart endeløse række af små og store episoder, der i sommer har skaffet udenrigsminister Lene Espersen (K) massiv medieomtale i Danmark, er udlandet nu også hoppet med på galejen.

I netudgaven af Financial Times Deutschland omtales Lene Espersen torsdag som EU's mest ubehjælpsomme udenrigsminister. Den karakteristik er øjeblikkeligt blevet grebet af den britiske avis Telegraph.

Den britiske netavis strammer den tyske formulering og kalder Espersen for "verdens værste" udenrigsminister.

Lene Espersens fejltrin opremses et for et, og Financial Times Deutschland konstaterer, at det næppe ville havde skadet ministeren, at hun ikke nåede frem til den afghanske donorkonference i Kabul, men det gør det nu, da det kommer oven i alt andet.

Det katastrofale fald i opbakningen af den danske minister med meningsmålinger, der er faldet fra 67 til 27 procents støtte i løbet af kort tid, får ifølge den tysksprogede erhvervsavis hendes tyske kollega, Guido Westerwelles, manglende popularitet til at se harmløs ud.

Intet er forbigået Financial Times Deutschlands argusøjne, og den danske topminister bliver hudflettet, og hendes meritter - eller mangel på samme - stillet til offentlig skue.

Konklusionen på artiklen er, at ifølge danske medier har Lene Espersen alene i år meldt afbud til 13 møder. Men samtidig har den tyske avis også bidt mærke i, at den danske udenrigsminister har lovet "for fremtiden at besøge flere internationale konferencer".

Britiske Telegraph slutter sin artikel med resultatet af den opinionsmåling, der viser, at 52 procent af danskerne mener, at Lene Espersen bør gå af som udenrigsminister.
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?