20. september 2018
Hanne og Allan Jørgensen ønsker ikke at få en stor mobilmast op i nærheden af Byaasgaard Camping.                                              Foto: Kasper D. Dønbo
gallery icon

Se billedserie

Hanne og Allan Jørgensen ønsker ikke at få en stor mobilmast op i nærheden af Byaasgaard Camping. Foto: Kasper D. Dønbo
Foto: unknown
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Campingplads protesterer mod mobilmast i nabolag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Campingplads protesterer mod mobilmast i nabolag
Halsnæs - 12. juni 2018 kl. 13:08
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På en mark langs Amtsvejen kan en 36 meter høj mobilmast i fremtiden strække sig mod himlen. KM Telekom A/S har på vegne af TDC søgt om opstilling af en mast, som har til formål at dække området mellem Frederiksværk og Hundested mere optimalt.

Det vækker dog ingen begejstring på Byaasgaard Camping få hundrede meter længere nede af vejen. De som nogle af de nærmeste naboer til masten blevet kontakten af kommunen i en nabohøring.

- Det var en rigtig kedelig nyhed, som det var vigtigt for os at give vores input til. Det er et helt klart nej fra os, selv om der nok er en begrænset chance for, at vi bliver hørt, siger Allan Jørgensen, indehaver af Byaasgaard Camping.

Sammen med konen Hanne har han siden 2002 drevet campingpladsen med adresse på Amtsvejen ved Ellinge, og de seneste år har pladsen fået et godt ry hos personer som lider af Elektro Hyper Sensitivitet(EHS). Opmærksomheden fra det lidt specielle publikum skyldes angiveligt, at området har lav stråling.

- Det startede for to år siden, da en franskmand og hans kone kom til pladsen. Han undersøgte pladsen med et måleapparat, fordi hun havde problemer, hvis der var for meget stråling. Det viste sig, at en stor del af området er helt frit for den slags, siger Allan Jørgensen.

- Det er ikke noget, vi selv har gjort for aktivt for at dyrke eller markedsføre, men rygtet må have spredt sig i de miljøer, for vi får flere henvendelser omkring det. Folk kommer her for at få ro, fred og ingen støj, siger han.

Den status frygter de forsvinder, hvis en mast kommer op bare få hundrede meter fra campingpladsen.

- Vi ville nok miste en potentiel kundegruppe og et godt ry, hvis den mast kommer op, siger han.

Han understreger, at han ikke »går med sølvpapirshat« eller er til fals for konspirationsteorier. Til gengæld har han læst flere undersøgelser på nettet, blandt andet fra WHO, som han mener dokumentere, at strålingen kan være farlig for mennesker, dyr og miljø.

- Vi er efter at have læst undersøgelserne af den opfattelse, at det er skadeligt for mennesker, dyr og miljøet, men det er en svær størrelse at forholde sig til, for der er stadig meget, man ikke ved om den slags stråling.

- I gamle dage røg alle, fordi man ikke vidste, hvor farligt det var. Det ved man nu. Jeg tænker, at det kan være det samme med stråling. At vi endnu ikke ved, hvor farligt det er, siger Allan Jørgensen.

Det ser dog ikke ud til, at campingspladsejernes opråb kommer til at spænde ben for masten.

Onsdag morgen klokken 07.00 holdt Udvalget for Miljø og Plan møde, hvor sagen var på dagsordenen.

Der skal gives en landzonetilladelse, hvis der skal kunne opsættes en mast i området, og udvalget valgte at give grønt lys til arbejdet.

Den ansøgte placering af masten - en såkaldt antenneposition - dækker et af Energistyrelsens specifikt udpegede adresser, som TDC er forpligtet til at levere som en del af den 1800 MHz frekvenstilladelse, TDC købte af staten. TDC skal senest den 13. december 2019 sikre udbud af en mobil tale- og mobil bredbåndstjenste, der giver kunderne en oplevelse af en forbindelse med en download på minimum 30 Mbit/s og en upload på minimum 3 Mbit/s.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk