18. september 2018
Asger Brodtkorb har taget magten tilbage over sit liv, spiser mere, sundere og mere varieret og træner med måde.
gallery icon

Se billedserie

Asger Brodtkorb har taget magten tilbage over sit liv, spiser mere, sundere og mere varieret og træner med måde.
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ekstrem diæt og træningsfeber fik overmagten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ekstrem diæt og træningsfeber fik overmagten
Lev sundt - 23. marts 2018 kl. 08:32
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Han har sagt nej til et utal af festlige begivenheder hos familie og venner, og kom han endelig, sad Asger Brodtkorb ved det fint dækkede bord med sin egen medbragte mad.

I årevis levede den i dag 24-årige mand med en selvopfundet diæt nærmest fri for fedt.

- Så sad jeg der til familiekomsammen med min stinkende kylling og broccoli. Det gjorde mig ikke så meget, at jeg var uforskammet. Jeg havde jo en eller anden idé om, at sådan noget mad som min mormor og morfar serverede; de var jo kun ude på at fede mig op.

Ofte undskyldte han sig med sygdom eller andre aftaler for at slippe for at deltage i festivitas, eller han fortalte, at han havde spist hjemmefra. Hverken bryllupper eller familiefødselsdage kunne få ham til at holde fri fra det stramme kost-regime.

- I den sværeste periode kan jeg faktisk ikke komme i tanke om et arrangement, der ville afholde mig fra at spise det, jeg mente var rigtigt. Jo, juleaften og så nytårsaften med vennerne, men så var det også noget med overtræning dagen før og ikke så meget mad dagen efter. Så kunne jeg give mig selv lov til at spise mørbrad og flødekartofler, eller hvad drengene nu havde kokkereret.

Træning blev mani

Asger Brodtkorb var 17-18 år gammel og en lidt for sprut- og junkfood-tyk to meter høj gut - badevægten ramte 100 kilo - da han begyndte at gå i træningscenter sammen med vennerne. De andre faldt efterhånden lidt af på den, men for Asger Brodtkorb blev træning og diæt selve omdrejningspunktet i livet. Inden han mødte på sin læreplads som sælger i en tøjforretning og senere i jobbet på et lager, havde han allerede været oppe fra klokken 4.30 og en tur i træningscentret. Maden var nøje afmålt, og hver søndag tilberedte han frokost - typisk kylling, bønner og broccoli - til hele ugen.

- Jeg kunne alt om ernæring og brugte timer hver dag på et bodybuilder-forum. Jeg havde ikke en nedskreven madplan, men jeg vidste fuldstændigt, hvad jeg skulle have til morgen, middag og aften.

Panik over forsinket mad

Den relativt ukendte spiseforstyrrelse ortoreksi styrede Asger Brodtkorbs liv i adskillige år. Først for lidt mere end et år siden slap han endeligt den usunde tilgang til sund levevis.

- En person med ortoreksi bliver meget fanget. Når en, jeg anså som overlegen, i træningsverden sagde; du skal ikke spise kulhydrater, så fulgte jeg det. En sagde, du skal undgå fedt, og så gjorde jeg det. Men jeg har altid elsket mad. Det er nok den største forskel på anoreksi og ortoreksi. Jeg glædede mig til næste gang, jeg skulle have noget mad. Mens det bare lignede et sundhedsflip, stod jeg bare for aftensmaden derhjemme, min mor ville også gerne tabe sig.

Det tvangsprægede er det, som adskiller spiseforstyrrelsen fra en gavnlig stræben efter sundere levevis.

Et råd om at lade være med at spise efter klokken 18 tolkede Asger Brodtkorb så rigidt, at han kunne gå i panik, hvis tiden for aftensmåltidet så ud til at skride.

- En dag var min mor, min søster og jeg i København, og på vejen hjem sad vi fast i en trafikprop. Jeg kunne bare se klokken kom tættere og tættere på klokken 18, hvor min mad både skulle være tilberedt og spist. Jeg kom til at svede, hyperventilerede og begyndte at skabe mig helt absurd. På det tidspunkt vidste de godt, at jeg var syg, så min mor prøvede febrilsk, om hun kunne køre af motorvejen ved næste afkørsel, fortæller Asger Brodtkorb, der anser spiseforstyrrrelsen for at være udtryk for afhængighed.

- Afhængighedsproblemer ligger i familien. Jeg skal heller ikke begynde at spille om penge, det ville jeg også blive fanget af. Jeg arbejder meget med at finde mellemvejen. For jeg kunne blive fanget af alting.

Fedtet helt af

Da Asger Brodtkorb var knap 21 år og endelig kom i behandling for spiseforstyrrelsen hos Frederiksberg Centeret, vejede han omkring 62 kilo.

Senere har han erkendt, at hans hjerneaktivitet også har været påvirket af det ekstreme sundhedsregime.

- Jeg manglede fedt på hjernen, kunne ikke holde en tanke eller fokusere på noget i mere end et minuts tid. Min chef prøvede på et tidspunkt at lære mig op og udvikle mig i firmaet, og alt det, han sagde, røg bare ind ad det ene øre og ud af det andet, for jeg stod bare og tænkte på mad og træning. Jeg vil egentlig gerne bare videre til det næste måltid.

Familien havde længe skubbet på for at få ham til læge, og da han endelig sad på hospitalet, var det helt umuligt at måle hans fedtprocent.

- Apparatet, jeg fik spændt om armen, meldte bare »error«. Så hentede lægen et andet, og det kunne heller ikke måle noget overhovedet.

Efter nogle år var Asger Brodtkorb ved at være klar til at afslutte behandlingsforløbet. En mulighed for at arbejde et par måneder i Kina blev anledningen og lærte ham en værdifuld lektie:

- Til forretningsmiddage i Kina bestemmer den øverste, hvad man spiser, drikker og ryger. Det var jeg forberedt på. Man kan ikke sige nej. Så jeg måtte koncentrere mig meget om fællesskabet og snakken ved bordet. De kundskaber bruger jeg også herhjemme, siger Asger Brodtkorb.

Han er i dag selvstændig med virksomheden Sneakidong, der handler med produkter til sneakers.

- Meget af det negative fokus jeg har haft på mad og træning, har jeg erstattet med min interesse for mode og for at bygge en virksomhed op.