21. september 2018
Her ses det sort på hvid. Publikums favorit ved dette års censurerede udstilling. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Her ses det sort på hvid. Publikums favorit ved dette års censurerede udstilling. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vellykkede kunstdage med rock - og lidt romantik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vellykkede kunstdage med rock - og lidt romantik
Hillerød - 12. marts 2018 kl. 05:24
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det summede af liv i Hillerød Kunstdages epicenter, Frederiksborgcentret, hele weekenden. De udstillende gallerier var glade, publikum var nysgerrige, og der var både kunst, kaffe og rockfortællinger at kaste sig over.

Midt i mylderet gik Frederiksborgcentrets direktør Carsten Larsen, der er kendt for sine farvestrålende jakkesæt. Årets kunst-jakkesæt var dog afdæmpet mørkeblåt, men med sit spraglede mønster af vinylplader, guitarer, høretelefoner og andre musiksymboler, lyste det alligevel op i mængden.

Og direktøren var i godt humør efter en weekend med Hillerød Kunstdage, der i år havde fået undertitlen »Rock i kunsten«.

- Det er forløbet rigtig godt. Der har været godt med besøgende og en positiv stemning blandt gallerierne. Mit indtryk er også, at der er blevet solgt pænt. Og så har vi jo været rigtig heldige med denne særudstilling af Morten Rygaards rock-fotografier, så det bliver svært at komme tilbage næste år. Det har fungeret rigtig godt med det overordnede tema, sagde han tydeligt tilfreds.

Samme indtryk havde Charlotte Thomsen, der er marketing-koordinator i Frederiksborgcentret og sidder med i kunstdagenes styregruppe.

- Kunstdagene er helt oppe at ringe i år med vores rocktema, som flere har rost os for. Det har også fungeret godt, at vi har haft scenen med foredrag og musik oppe på første sal. Med mere end 2000 stykker kunst samlet er der ikke noget at sige til, hvis man som publikum får lidt trætte øjne, og så er det perfekt, at man i stedet kan gå op at høre et foredrag og lidt musik på første sal, mens man får sig en kop kaffe, sagde hun.

Søndag eftermiddag blev også publikumsprisen ved Den Censurerede Forårsudstilling uddelt. Og værket, der løb med den ære og titel, havde ikke meget med rock at gøre. Det blev Lisbeth Thygesens romantiske maleri »Jeg ser dig i mig«.

- Jeg ved, at Lisbeth bliver mega-glad. Hun knokler til daglig på galleriet, hvor hun maler akryl og også laver keramik. Jeg er meget stolt af hende, sagde Lisbeth Thygesens gallerist Helle Borre, der modtog prisen på hendes vegne.

Kunne man tænke sig at se mere til Lisbeth Thygesens værker, udstiller hun i øvrigt fra den 14. april i Galleri KBH Kunst i Øster Søgade i København.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk