20. februar 2019
Lensgrevinde Irene Wedell blev fredag begravet.
gallery icon

Se billedserie

Lensgrevinde Irene Wedell blev fredag begravet.
Foto: Sonny Munk Carlsen/Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lensgrevinde begravet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lensgrevinde begravet
Opdateret 19. juli 2010 kl. 20:46
Danmark - 16. juli 2010 kl. 21:44
Af Søren Arildsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Lensgreve Irene Wedell fra Frijsenborg Slot ved Århus blev fredag begravet fra Husby Kirke på Fyn. Blandt de mange som mødte frem til begravelsen var også lensgrevindens mangeårige veninde Dronning Margrethe, som havde følgeskab af prinsgemalen.

Lensgrevinde Irene Wedell blev 77 år. I starten af juni stod hun frem i Billed-Bladet og fortalte, at hun var syg af kræft.

- Det er selvfølgelig ikke så godt med den sygdom, men jeg får den bedste behandling på Århus Kommunehospital. Det er sådan nogle dygtige mennesker, sagde Irene Wedell dengang til Billed-Bladet, og fortalte endvidere, at hun modtog kemoterapi en gang om måneden.

Irene Wedell var ridder af Dannebrog og udnævnt til Kammerdame af Dronning Magrethe

For 50 år siden blev Irene Wedell, født Levetzau, gift med landets største jordbesidder, lensgreve Tido Wedell.

Ved sin mands død i 1982 kom hun til at stå med ansvaret for driften af næsten 10.000 hektar land- og skovbrug på godserne Frijsenborg og Wedellsborg på Vestfyn. En virksomhed, Irene Wedell senere kunne overlade til sin søn, Bendt Wedell.

I 2000 konverterede lensgrevinden til katolicismen. Herefter ydede hun massiv støtte til den katolske fader Brennans arbejde for gadebørn i Pattaya i Thailand. Da han blev beskyldt for pædofili, stiftede lensgrevinden sammen med blandt andre Johnny Reimar Den Danske Pattaya Fond, så børnene stadig kunne få hjælp.