16. november 2018
Det er ikke nok at motionere, hvis man vil tabe sig. Det er også vigtigt, hvad og hvor meget man spiser.
Det er ikke nok at motionere, hvis man vil tabe sig. Det er også vigtigt, hvad og hvor meget man spiser.
Foto: YAKOBCHUK VIACHESLAV/Shutterstock
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vil du tabe dig er motion ikke nok

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vil du tabe dig er motion ikke nok
Lev sundt - 23. marts 2018 kl. 07:22
Af Søren Arildsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvis du ønsker at tabe dig, så skal motion kombineres med diæt. Det viser en undersøgelse fra Center for Muskelforskning.

De fleste motionister, motionseksperter og lægmænd har tidligere været enige om, at skulle bildækket omkring maven væk, så var vejen til en slankere krop motion.

Bruger du ekstra energi, så vil din krop forbrænde fedtmassen og omdanne fedtvæv til muskler.

Den antagelse blev for en årrække siden skudt ned af Center for Muskelforskning ved Københavns Universitet.

På Center for Muskelforskning foretog man en systematisk gennemgang af forskningsresultater fra hele verden vedrørende motion og overvægt. Og konklusionen er entydig. En øget fysisk aktivitet kan ikke alene reducere fedtmassen væsentlig. I det mindste ikke, hvis man taler om almindelig regelmæssig motion. Skal motionen alene have en effekt, så skal man træne meget, viser muskelforskernes undersøgelse.

For at opnå et rimeligt vægttab skal man ud over at motionere omlægge sin kost og indlede en diæt, konkluderer man på Center for Muskelforskning.

Centret støtter sig til forskningsresultater, som viser, at mænd ved 17 ugers moderat træning blot tabte 1,4 kilo fedt, mens kvinder efter 12 uger havde tabt et kilo. Tidsforbruget til motionen var sat til mellem 30 og 45 minutter tre gange om ugen, og intensiteten var relativ moderat.
Havde man fulgt en diæt samtidig med træningsforløbet ville vægttabet have været omkring et kilo pr. uge.

Benene ned fra bordet

Undersøgelsen kunne forlede dig til at tro, at du med god samvittighed kan smide kondiskoene bagerst i skabet og stille racercyklen i stald og smække benene op på bordet.
Men næh-nej. Motionen er nemlig med til at holde på formen, når du først har tabt dig, understreger Center for Muskelforskning. Ud over at holde den slanke linje, hjælper motionen også på at forebygge hjerte- og kredsløbssygdomme.

Skal du i øvrigt blot tabe dig gennem motion, så skal du op på at træne omkring en time om dagen. Det viser en undersøgelse fra Canada.

Som så mange andre danskere, så har du det sikkert brug for mindre fedt og mere motion. Faktisk er andelen af danskere, der er moderat eller svært overvægtige, steget fra 46,8 % i 2010 til 51 % i 2017. Det viser de nyeste tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2017.

Det er jo nok værd at tænke over...