18. december 2017
Om få dage siger Ida Marie Frimann Jensen og Jeppe Klarskov Hansen farvel til Cambodja efter tre måneder som volontører i det sydøstasiatiske land. Turen har budt på et hav af oplevelser .Blandt andet et besøg i en skov nær det ruinerede tempelområde Sambor Prei Kuk, der er ældre end det verdensberømte Angkor Wat. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Om få dage siger Ida Marie Frimann Jensen og Jeppe Klarskov Hansen farvel til Cambodja efter tre måneder som volontører i det sydøstasiatiske land. Turen har budt på et hav af oplevelser .Blandt andet et besøg i en skov nær det ruinerede tempelområde Sambor Prei Kuk, der er ældre end det verdensberømte Angkor Wat. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Farvel til Cambodja efter tre måneders eventyr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Farvel til Cambodja efter tre måneders eventyr
Ugebladet Næstved - 07. december 2017 kl. 14:31
Af Niels Brande
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I august rejste 20-årige Ida Marie Frimann Jensen fra Ørslev vest for Bisserup og 19-årige Jeppe Klarskov Hansen fra Skafterup til Cambodja som volontører for Næstved Provsti og Danmission.

De har løbende skrevet om rejsen på deres blog www.blog.danmission.dk/idaogjeppe, ligesom de i oktober sendte et rejsebrev til Ugebladet.

Inden de den 11. december vender hjem til vinterkolde Danmark følger her et uddrag fra et af deres indlæg om livet i hovedstaden Phnom Penh.

Uddrag fra »Et lys i mørket«:

I den seneste tid i Phnom Penh har vi mødt utallige stærke og inspirerende karakterer, som har farvet vores Cambodja-eventyr.

En fredag eftermiddag gik vi en tur i et gammelt kunstnerkvarter, hvor der bugnede med streetart, som smukt blomstrede frem på faldefærdige murværker.

Området var for år tilbage en populær destination for backpackere, da det var centreret omkring den smukke Boeung Kak-sø, men nogle regeringsmedlemmer med egne virksomheder havde en glubende sult efter at transformere området til et industrikvarter, så i 2008 blev en aftale pludselig indgået og området solgt til den private investor.

Snart efter blev søen fyldt op med sand, trods utallige protester fra beboerne. Efterhånden blev de tvunget til at flytte fra deres hjem, da massive oversvømmelser, som en naturlig følge af opfyldningen, fik en del huse til at kollapse og vand- og elforsyningen til at bryde sammen.

Beboerne blev tilbudt en ringe kompensation for tabet af deres land, som de efter regeringens udsagn ikke havde de retmæssige papirer til at være på.

I Cambodja er det langtfra nogen ny sag, at den lille mands ejendom og rettigheder bliver udnyttet efter de store autoriteters forgodtbefindende, hvilket vi har fået øjnene op for gennem vores arbejde med en af Danmissions lokale partnere ACT (Alliance for Conflict Transformation).

Her har vi blandt andet arbejdet med en rapport over, hvordan der også i landområderne langs den store Mekong-flod, hvor lokalbefolkningens ve og vel afhænger af deres fiskeri og landbrug, er planer om at anlægge store kraftværker.

Rapporten redegør for de store konsekvenser, dette vil have for naturen og dermed de mange landsbyboeres livsgrundlag. Industrialiseringen vil medføre, at indbyggerne vil blive fordrevet fra hus og hjem, da der ikke findes tilstrækkelige papirer til at bevise deres ejendomsret.

I stedet er deres land nedarvet i generationer på traditionel vis, og de lever en simpel tilværelse med naturalieøkonomi og uselvisk ressourcedeling. De har ingen økonomisk kapital og vil derfor ikke kunne købe sig ind i et nyt sted at bo.

For at vende tilbage til Boeung Kak-området er det i dag et hyggeligt, men fattigt slumkvarter, da mange af de oprindelige beboere er flyttet tilbage. Her hersker en rolig og rar atmosfære, og vi faldt hurtigt i snak med kunstneren Vannak.

Da han opdagede vores interesse for kunsten, kom han lidt forhutlet og genert med skuldrene trukket op om ørerne os i møde med et forsigtigt smil.

Vi mødte ham udenfor en nedlagt fabriksbygning, hvor han bor med sin kæreste og et par venner. Bygningen var camoufleret fra forestillingen om slum og fattigdom, da facaderne var prydet med hans egne og flere internationale kollegaers værker. Alle kvadratcentimeter er udnyttet. Stolt fortæller han om de forskellige motivers tilbliven og betydninger.

Han startede sit kunstnerliv for 15 år siden ved at gøre brug af forskellige farveafgivende genstande, han kunne finde på den omkringliggende losseplads. Han var et inspirerende møde og et levende eksempel på, hvordan kreativitet ikke kender nogen grænser og kan spire frem under selv de trangeste kår.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk