18. december 2017
Indehaverne af Mister Anders Olsen og Jesper Abildgaard byder velkommen til de to eksperter på erhvervstryk, Leif Andersen og Jacob Andersen. Foto: Per Witt
gallery icon

Se billedserie

Indehaverne af Mister Anders Olsen og Jesper Abildgaard byder velkommen til de to eksperter på erhvervstryk, Leif Andersen og Jacob Andersen. Foto: Per Witt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fælles fodslag når to firmaer bliver til et

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fælles fodslag når to firmaer bliver til et
Ugebladet Næstved - 04. december 2017 kl. 13:58
Af Per Witt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Herretøjsbutikken Mister i Kindhestegade 12 i Næstved overtager pr. 1. januar Trykboden, der ligger i Digtergårdens Butikscenter på Fodbygårdsvej, og det betegnes som en »win-win situation« af begge parter.

- Vi har længe haft rigtig travlt i vores afdeling for erhvervsbeklædning, Mister Profil, og får flere og flere specialopgaver med tryk på tøjet, siger indehaver Jesper Abildgaard fra Mister.

- Og jeg har længe haft lyst til at trappe ned og mere og mere overlade firmaets opgaver til min søn Jacob, siger Leif Andersen fra Trykboden. - Misters overtagelse ser jeg som en klar fordel for Trykbodens nuværende kunder, der vil få et bredere katalog af muligheder fra det kommende år, siger 33-årige Jacob Andersen.

Til januar bliver far og søn derfor en del af Mister i midtbyen og indretter sig i snart udvidede lokaler hos Mister, hvor de fortsat vil tilbyde erhvervs- og sportsbeklædning med eller uden tryk eller broderi i skøn samklang med Misters personale i erhvervsafdelingen, der i samme moment skifter navn fra Mister Profil til Mister Erhverv.

Dermed forsvinder navnet Trykboden, der har eksisteret den seneste halve snes år i Næstved. 66-årige Leif Andersen har faktisk 50 års erfaring med tryk på tøj, som han først stiftede bekendskab med som 17-årig ansat i hedengangne Intersport i Ringstedgade. Siden havde han selv sportsbutik, blev ansat som sælger i bladbranchen og i 2008 igen selvstændig med sports- og erhvervsbeklædning med og uden tryk i Trykboden fra en baggård i Ramsherred. Året efter flyttede Leif Andersen til mere synlige lokale i selve Ramsherred, men fem år senere var lokalerne for små, og Trykboden flyttede til den nuværende adresse. Hertil blev sønnen Jacob Andersen, der faktisk kom fra et job som tøjmand hos Mister i Kindhestegade, headhuntet.

- Vi vil helt sikkert komme til at stå stærkere på markedet, mener Jesper Abildgaard fra Mister. Begge firmaer har samme »klubånd« hvor vi kan drive kulturen fra Trykboden videre. Vi har mange af de samme leverandører, men med overtagelsen udvider vi vores sortiment, og kan fremover også tilbyde tryk på reklameartikler som kuglepenne, krus og glas, forklarer Jesper Abildgaard. Derfor udvides Misters webshop for erhvervsbeklædning og reklameartikler tilsvarende.

33-årige Jacob Andersen vil fremover også servicere det trofaste kundeunderlag fra Trykboden og Mister samt opsøge nyt potentiale til Mister Erhverv.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk