8. august 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lang volds-historie i plejefamilie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lang volds-historie i plejefamilie
Opdateret 02. juli 2010 kl. 08:48
Vordingborg - 01. juli 2010 kl. 16:20
Af Kristine Amalie Linnet
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Et par fra Vordingborg-området er blevet sigtet for vold, grov vold og vanrøgt mod i alt ni plejebørn. De voldelige forhold blev anmeldt til politiet i december 2009 og efterforskningen har vist, at familien gennem tyve år har ydet vold mod deres plejebørn.
arrow Læs også: Fik tip om vanrøgt allerede i 2008

Familien har desuden været i politiets hænder før, og også dengang var der tale om vold.

- Der er tale om en syv år gammel sag. Den har været færdigefterforsket, og dengang har der ikke været grundlag for at rejse tiltale. Jeg kan ikke se, hvad det helt konkret drejer sig om, kun at det er en voldssag, siger Peter Compen, der er leder af lokalpolitiet i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

I følge Ekstra Bladet kommer familien fra Mern, men det vil Peter Compen hverken be - eller afkræfte. Han fortæller, at de fire plejebørn blev fjernet fra familien i januar, og at Vordingborg Kommune har frataget familien deres plejetilladelse under efterforskningen. Volden blev anmeldt i december sidste år, angiveligt af et af familiens ældste plejebørn på omkring 14 år, der fortalte andre voksne om de voldelige forhold.

Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi har i over et halvt år efterforsket sagen, og under efterforskningen har politiet fundet frem til endnu flere plejebørn, som skulle have været udsat for vold i familien i perioden 1990 til 2010.

- Tirsdag sigtede vi forældrene for vold, grov vold og vanrøgt af ni børn. Familien var en godkendt plejefamilie og børnene er i alderen nul til 17 år, siger Peter Compen, der ikke vil fortælle, hvilken slags vold der er tale om.
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk