23. september 2018
Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Syv klagemuligheder tilbage i kystsikringssag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Syv klagemuligheder tilbage i kystsikringssag
Roskilde - 03. november 2017 kl. 06:24
Af Lars Kimer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er stadig lang vej hjem for kystsikringsprojektet i Jyllinge Nordmark. Faktisk er der stadig syv afgørelser, der kan klages over, skulle en grundejer eller organisation have lyst til det.

At få de syv tilladelser ser det dog noget nemmere ud med, for langt det fleste af dem skal gives af Roskilde og Frederikssund Kommuner.

Her er man pt. i gang med lokalplanen, vvm-redegørelsen og bidragsfordelingen. Der udløber høringsfristerne den 6. og 13. november.

Læg dertil dispensation fra åbeskyttelseslinjen - den skal både Frederikssund og Roskilde give - og en reguleringssag efter vandløbsloven, som begge de to kommuner også skal give.

Mandag var der møde mellem repræsentanter fra Fredningsnævnet for Nordsjælland - som skal give dispensation til, at der må bygges på det fredede område nord for åen, hvor der skal lægges tværgående dige og en bid af slusen - og de to kommuner.

- Det, vi hører, er, at vi inden for 14 dage kan have en forhåndstilkendegivelse fra Fredningsnævnet, siger borgmester Joy Mogensen.

Til syvende og sidst er der også allerede gang i at få Kystdirektoratets tilladelse i henhold til Kystbeskyttelsesloven.

Kommunen stod til at vedtage lokalplan, vvm-redegørelse og bidragsfordelingen på byrådsmødet til december, men borgmesteren arbejder nu på at få det fremrykket til novembermødet.

- Det er noget, som jeg taler med Jonas Paludan, formand for klima- og miljøudvalaget, om. Det, håber vi meget på, kan lade sig gøre,siger hun.

Herefter skal sagen forbi miljøminister Esben Lunde Larsens ministerium til godkendelse, hvilket forventes at tage seks-otte uger, inden der kan klages.

Klagesagerne må maksimalt tage seks måneder at afgøre. Det har erhvervs- og vækstminister Brian Mikkelsen lovet at arbejde for.

- Det, jeg hører, er, at han vil have vores sag med ind under den lov, som Folketinget beslutter her til december. Herefter skal den ud i høring, hvor der kan klages. Bliver der klaget, er der pt. intet loft på, hvor lang tid sagen kan trække ud, men når erhvervsministeren siger, han vil arbejde for, at vi kommer med under den nye lov med et maksloft på seks måneder, så siger jeg ja tak. Skulle det ske, så står vi med et godkendt projekt omkring 1. september næste år, før - hvis ikke der kommer klager, siger Joy Mogensen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk