27. januar 2021
Den tidligere Slagelse-spiller Mette Melgaard runder torsdag 30 år. Efter tiden i Slagelse har Mette Melgaard spillet i FCK. Nu fortsætter hun sandsynligvis karrieren i Hypo Niederösterreich.
Den tidligere Slagelse-spiller Mette Melgaard runder torsdag 30 år. Efter tiden i Slagelse har Mette Melgaard spillet i FCK. Nu fortsætter hun sandsynligvis karrieren i Hypo Niederösterreich.
Foto: Jeppe Michael Jensen / Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stregspiller fylder 30

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stregspiller fylder 30
Opdateret 02. juni 2010 kl. 15:23
Sport - 01. juni 2010 kl. 10:16
Håndboldlandsholdsspilleren Mette Melgaard fylder 30 år torsdag den 3. juni. Den lille terrier jagter sin første medalje med landsholdet.

Ved første øjekast ligner hun mest en letbenet fløjspiller. Desto mere imponerende er det, at den blot 170 centimeter høje Mette Melgaard, der fylder 30 år torsdag den 3. juni, har drevet det så vidt i det hårde job som stregspiller på håndboldbanen.

Allerede nu har hun i sin håndboldkarriere været med til at vinde tre Champions League-mesterskaber og tre DM-titler med Slagelse. Landsholdet har hun dog endnu til gode at fejre triumfer med, men det skyldes i høj grad, at hun har holdt en selvvalgt syv år lang pause. Det skete efter at være blevet vraget til den trup, der vandt EM-guld på hjemmebane i 2002.

I stedet prioriterede hun klubkarrieren i Slagelse og cand.merc.-studierne på Syddansk Universitet, inden hun sidste efterår igen meldte sig under fanerne hos landstræner Jan Pytlick. Med succes, for med Melgaard som forsvarsdirigent ved VM i Kina i december klarede det unge landshold sig over forventning og sluttede på en femteplads. Og allerede til december venter en ny chance for medaljer, når Danmark igen er EM-vært.

Melgaard står lige nu uden arbejdsgiver efter lukningen af FCK Håndbold, men hun behøver ikke frygte for klubfremtiden. Randers HK har været på banen med et kontraktudspil, men har fået nej - angiveligt fordi ambitiøse Hypo Niederösterreich fra Wien også gerne vil sikre sig den rutinerede stregspiller.

/ritzau/
Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?